Private ordregivere sætter dagsordenen på det danske byggemarked

Privatbyggeri har overhalet de offentlige ordrer. Flaskehalse og dominans fra bestemt projekttype skæmmer de positive tendenser.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Dansk erhvervsliv har i løbet af 2015 generobret rollen som største ordregiver til byggeriet. Det skriver Børsen. Dermed er det offentlige ikke længere den største drivkraft i sektoren. Det private byggeri kommer oven på et forholdsvis højt aktivitetsniveau i den offentlige sektor.

Det øgede aktivitetsniveau i det private byggeri fremgår af nye tal fra Byggepipeline.dk. Denne portal har Bygherreforeningen og data- leverandøren Byggefakta A/S i spidsen. I et dataudtræk fremgår det, at 66 pct. af de større byggeopgaver i Danmark, der sættes i gang i 2016, er private. Undersøgelsen omfatter udelukkende byggerier til værdier over 50 mio. kr.

Dansk Byggeri: Vi er ude af krisen

"Det er en udvikling, som vi har gået og ventet på, så det er jo lidt af en forårsbebuder. Nu begynder det private at trække for alvor," siger Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen, til Børsen.

Han mener dog, at der allerede er enkelte tegn på overophedning i sektoren i form af lokale flaskehalse. Bl.a. nævner han betonelementer som et område, hvor der opstår problemer. Det giver bl.a. udfordringer i forhold til tidsplaner. Samtidig ser Henrik Bang et problem i, at det primært er boligbyggeri i de større byer, der har stimuleret det private byggeri, og ikke en efterspørgsel i erhvervslivet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også