Kontorbygning og hotel på vej midt i Odense

Bag opførelsen af byggerierne står A. Enggaard og PKA, som forventer at tage første spadestik til projektet i slutningen af i år.
Det kommende projekt i Banebyen består af et kontortårn i 11 etager fordelt på cirka 10000 kvm og et hoteldel på cirka 8800 kvm med omkring 170 værelser. I stueplan er de to dele forbundet af fælles café og lobby. | Foto: Illustration: C.F. Møller Architects
Det kommende projekt i Banebyen består af et kontortårn i 11 etager fordelt på cirka 10000 kvm og et hoteldel på cirka 8800 kvm med omkring 170 værelser. I stueplan er de to dele forbundet af fælles café og lobby. | Foto: Illustration: C.F. Møller Architects

Odense bliver snart en erhvervsejendom og et hotel rigere, når A. Enggaard og pensionselskabet PKA i slutningen af 2024 igangsætter opførelsen projektet The Station i den nye bydel Banebyen. 

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Nordicals, som skal for udlejningen af kontorbygningen.

Projektet kommer til at bestå af en 11 etager højt hotel med 950 kvm på hver etage og et 8800 kvm stort hotel med omkring 170 værelser, lyder det i meddelelsen.

De to byggerier vil blive forbundet i stueetagen af en fælles café og lobby.

”Synergieffekten med det kommende hotel synes vi er rigtig spændende, idet der kan skabes en levende og spændende stueetage til glæde for både kontorhusets brugere, hotelgæster og besøgende fra den omkringliggende by,” siger Christopher Bøje, der er udlejningschef og erhvervsmægler hos Nordicals Odense, i meddelelsen.

De to nye bygninger bliver opført mellem Odense Banegård og byens indre havn med tilhørende parkeringsmuligheder. 

A. Enggaards projektudviklingschef i Odense Jonas Kirkeby Nielsen fremhæver, at kontorprojektet enten kan udlejes til én lejer eller opdeles til flere forskellige lejere. 

”Man vil som lejer få gode muligheder for medbestemmelse i forbindelse med indvendig aptering og indretning,” siger han i meddelelsen.

Lokalplanen for projektet forventes at blive sendt i høring i løbet af sommeren, og går alt efter planen, bliver projektet igangsat i slutningen af i år, hvorefter kontoret forventes indflytningsklar i ultimo 2027, lyder det i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også