Overborgmester åbner for et salg af Kødbyen
Københavns Kommune mangler over 400 mio. kr. af de 1,1 mia. kr., som Rambøll i en rapport fra 2021 estimerer, at det vil koste at foretage en komplet renovering af Kødbyen på Vesterbro, skriver Politiken.
Derfor vil overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) nu ikke afvise et helt eller delvist salg af de gamle slagtelokaler på trods af et tidligere løfte om det modsatte:
”Vi ser på alle scenarier,” siger Laura Rosenvinge til mediet. Hun er medlem af kommunens økonomiudvalg og svarer på overborgmesterens vegne.
Laura Rosenvinge understreger dog, at Socialdemokratiet fortsat ikke bakker op om idéen om at sælge Kødbyen, da ”det er ikke noget, der er groet i vores baghave.”
Kødbyen har i flere år har været et populært samlingssted med kulturtilbud, restauranter, gallerier og natklubber og er ifølge Københavns Kommune én af Danmarks 25 nationale industriminder.