Den danske befolkning forventes at øges med 370.000 personer inden 2050, og der er udsigter til, at København bliver destinationen for ca. hver fjerde af de nytilkomne. 

Samtidig viser en ny boligredegørelse fra Københavns Kommune, at hovedstaden oplever en betydelig opbremsning i boligmarkedet, på trods af flere års intens byggeaktivitet. 

I 2022 blev der opført 2600 færre boliger end året før, hvilket markerer den største nedgang i seks år.

Dette gælder især opførelsen af almene boliger, der kun omfatter hver tiende nyopførte bolig i de seneste ti år. I 2022 var året med det laveste antal nyopførte almene boliger i et årti og det stemmer ikke overens med det stigende behov.

Det har fået overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) til at give udtryk for bekymring. Hun insisterer på en nødvendig debat om boligsituationen i København:

”Lige nu bliver der bygget for lidt, hvis vi skal sikre, at boliger er overkommelige for alle. Vi er simpelthen nødt til at opretholde en højere byggetakt, hvis københavnske familier og vores børn skal kunne blive boende og trives i byen,” udtaler overborgmester Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning.

Efterslæb på boligmarkedet

Problemet begrænser sig ikke kun til almene boliger; der er også en mangel på andelsboliger i hovedstaden. På trods af at det er en af de mest efterspurgte boligformer blandt københavnere, er der i løbet af de seneste ti år blevet 400 færre andelsboliger.

Med befolkningstilvæksten in mente har Københavns Kommune altså et presserende behov for omkring 64.000 nye boliger inden 2050 – og inden for de næste 12 år skal der bruges 40.000 boliger ifølge vurderinger fra en kommuneplanstrategi fra august.

Godt 40.000 borgere er flyttet fra Københavns Kommune til andre kommuner i løbet 2022. Mere end halvdelen af dem angiver, at de gerne ville være blevet boende i København, men størstedelen valgte at flytte, da de ikke kunne finde en bolig, der passede til deres boligpræferencer og budget.

Samtidig er størstedelen af de nye boliger, der kommer til i København, private udlejningsboliger. På ti år er antallet af udlejningsboliger steget med 23.000, det svarer til to tredjedele af alle nyopførte boliger og tendensen ser ud til at fortsætte.

Må ikke ende som London eller New York

I lyset af disse udfordringer opfordrer overborgmester Sophie Hæstorp Andersen regeringen til at give Københavns Kommune de nødvendige værktøjer til at stille krav om, at antallet af almene boliger og private boliger skal balanceres samt at fastsætte minimumsprocenter for ejerboliger i nye lokalplaner.

”Vi kan ikke have en by, hvor ren profit styrer boligmarkedet. Det er simpelthen uretfærdigt. København må aldrig blive som London eller New York, hvor en sygeplejerske eller politibetjent ikke har råd til at bo,” påpeger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.

Næste år skal Københavns Borgerrepræsentation træffe afgørende beslutninger om byens udvikling i de kommende tolv år, når en ny kommuneplan skal vedtages.

”Vores opgave er at udvikle byen klogt og åbne nye områder for byudvikling. Samtidig viser boligredegørelsen klart, at vi har brug for nye tilgange og værktøjer for at fremskynde opførelsen af flere almene boliger, ejerboliger og andelsboliger i hovedstaden. København skal forblive en by, hvor man kan bo hele livet,” lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen.