I landdistrikterne findes der særligt mange boliger, der har behov for energirenoveringer. Derfor bør Folketinget give en økonomisk håndsrækning, mener Landdistrikternes Fællesråd og Finans Danmark.

Sammen foreslår de en pakke af tiltag. Et af dem er et grønt håndværkerfradrag målrettet boliger i landdistrikterne. Det skal give fradrag for lønudgifter til energibesparende håndværkerydelser.

Samtidig beder de om oprettelse af en tilbud om en ”grøn screening” af huse i landdistrikterne.

Adspurgt hvorfor landdistrikterne skal have økonomisk hjælp, mens resten af landet må klare det selv, svarer Landdistrikternes Fællesråds formand, Steffen Damsgaard, at landdistrikterne har nogle særlige vilkår:

”Udfordringen er ikke lige stor alle steder,” siger han.

”Vi må sige, at der hvor husene ligger tæt, er der etableret fjernvarmeværker. En varme som i stigende grad er i ikke-fossil energi. Det giver nogle voldsomme fordele, hvis man bor et sted, hvor man har udbygget det.”

Han peger også på udviklingen på boligpriser, hvor landdistrikterne ikke har oplevet de samme stigninger som andre steder.

”De prisstigninger, man har set og den boliggevinst, der har været nogle steder, har givet mulighed for, at man har kunnet energirenovere, uden de store problemer,” siger han.

I deres fælles udspil noterer de to parter, at der i dag er en ”lang række boliger, hvor energirenoveringer af den ene eller anden årsag ikke kan betale sig”.

”Særligt i landdistrikterne er en større andel af de eksisterende bygninger i en sådan stand, at boligens værdi og dermed friværdi er så lav, at den langt fra dækker lån til nye vinduer eller nye varmekilder.”

Finans Danmark, der repræsenterer bankerne og realkreditinstitutterne, peger på, at det netop er i landdistrikterne, at der er mest brug for at forbedre energieffektiviteten eller -kilden.

”Der er en forholdsmæssig stor andel af boligerne, der er i en energimæssig dårlig stand,” siger viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen.

”To ud af fem boliger i landdistrikterne er i energimæssig dårlig stand.”

Det er ikke første gang, at spørgsmålet om kapital til at lave energiforbedringer i boliger i landdistrikterne har været oppe at vende.

I efteråret kunne Finans beskrive beregninger fra Jyske Bank om konsekvenserne ved det udkast til et nyt bygningsdirektiv, der arbejdes på i EU-systemet.

Her skal boliger fra de laveste energiklasser være opgraderet i 2030 og igen i 2033.

Jyske Banks afdelingsdirektør Mikkel Høegh påpegede i den forbindelse, at det for nogle ejendomme i Danmark ville kræve energieffektiviseringer, som ikke vil kunne betale sig.

Frygten er, at det i sidste ende kan gøre tusindvis af boliger usælgelige.

Ifølge både Ane Arnth Jensen og Steffen Damsgaard spøger EU-direktivet i baggrunden, fordi det er uklart, hvordan det ender.

Begge mener de dog, at det bare understreger behovet for at få taget hul på energiforbedringer i ejendomme i landdistrikterne.