Overblik: Regeringsgrundlag med skattelettelser og klimamål
Mange tvivlede nok. Men der er enighed om en regering over midten.
Onsdag er regeringsgrundlaget blevet præsenteret af de tre partier bag - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne.
De tre partier lagde ved et pressemøde ikke skjul på, at de er forskellige, og at der er uenighed imellem dem.
Dog ikke mere end at de har fået nedskrevet et regeringsgrundlag - et arbejdsprogram for SVM-regeringen - på over 50 sider.
Få her et overblik over de store punkter i regeringsgrundlaget:
Skattelettelser i top og bund
Den nye regering vil gennemføre en skattereform, som letter skatten i bund og top. Blandt andet beskæftigelsesfradraget skal forhøjes med i alt fire milliarder kroner.
Samtidig skal satsen for topskat halveres til 7,5 procent for indkomsterne op til 750.000 kroner. Der skal også indføres en top-topskat på yderligere fem procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner.
45.000 flere skal i job
Den nye regering er bekymret for manglen på arbejdskraft og vil øge den strukturelle beskæftigelse med 45.000 mennesker inden 2030.
Det skal ske ved, at flere går fra deltid til fuldtid. Flere ikkevestlige indvandrere skal i job, der skal være flere faglærte, og ufaglærte skal opkvalificeres. Samtidig skal der være færre langtidsledige.
Farvel til seniorpension - goddag til Arne Plus
Seniorjobordningen skal skrottes, og seniorpensionen lægges sammen med retten til tidlig pension - det, der kaldes Arne-pension.
Det skal være én ny ordning med to indgange - en rettighedsbaseret, som der er nu, og en visitationsmodel.
Nyt klimamål og flyafgift
Målet for klimaneutralitet skal fremrykkes til 2045 - fem år tidligere end nu.
Desuden fastsættes et nyt mål om, at Danmark skal reducere sine CO2-udledninger med 110 procent inden 2050 i forhold til 1990.
Derudover indføres der en flyafgift i Danmark. Den skal være på 100 kroner.
Omorganisering af sundhedsvæsenet udskydes
Trods lange forhandlinger er partierne ikke nået frem til et bud på, hvordan sundhedsvæsenet skal omorganiseres. Der skal dog ske noget.
Det skal en gruppe eksperter kigge på. De samles i en strukturkommission, som i foråret 2024 skal komme med et bud.
Elevfordeling skrottes - SU skæres
Der er lagt op til en stor reform af uddannelsessystemet i Danmark i det nye regeringsgrundlag.
En tidligere aftale om elevfordeling på gymnasier ud fra forældres indkomst rulles tilbage. Det skal i stedet ske efter transporttid.
Den nye regering foreslår også, at det på videregående uddannelser kun bliver muligt at modtage SU til normeret studietid.
Det betyder, at den maksimale SU-klip-ramme skal skæres fra 70 til 58 klip svarende til det sjette SU-år.
Samtidig skal op mod halvdelen af landets kandidatuddannelser forkortes fra to til ét år. I stedet skal der oprettes flere erhvervsuddannelser.
Skrotning af helligdag skal give penge til forsvar
Den kommende regering vil fremrykke de øgede forsvarsudgifter, så Danmark fra 2030 bruger to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed. Tidligere skulle det først ske i 2033.
Det skal blandt andet ske ved at skaffe en fridag - givetvis store bededag.
FE-hjemsendelser skal undersøges
Der skal nedsættes en kommission, som undersøger hjemsendelser af medarbejdere i Forsvarets Efterretningstjeneste.
Det skal konkret undersøges, om der er taget ”usaglige hensyn” i forbindelse med hjemsendelsen.
Modtagecenter med andre lande
Og nu til noget, der ikke nævnes i regeringsgrundlaget - nemlig Rwanda.
Landet, der har været udset til at huse et modtagecenter for Danmark, nævnes ikke i regeringsgrundlaget. Den nye regering har dog vendt det.
Det er stadig målet at etablere et modtagecenter uden for Europa - enten af EU eller i samarbejde med andre lande.
Kilde: ”Ansvar for Danmark - Det politiske grundlag for Danmarks regering”, pressemødet om regeringsgrundlaget.
”Partierne har lyttet”: Ejendomdanmark-direktør jubler over droppet lagerskat
SVM vil sænke afgift på generationsskifte i virksomheder
