Nyt havnekvarter i hovedstaden skal bestå af 40 pct. almene boliger

Bydelen Svanemølleholm i Nordhavn i København skal følge sommerens boligaftale og dermed byde på 40 pct. almene boliger. Det har bestyrelsen hos By & Havn, der ejer arealet, besluttet. Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen glæder sig over målsætningen.
Den kommende bydel Svanemølleholm er placeret i den vestlige del af Nordhavn ind mod Svanemøllehavnen yderst til venstre i billedet. | Foto: Google Maps
Den kommende bydel Svanemølleholm er placeret i den vestlige del af Nordhavn ind mod Svanemøllehavnen yderst til venstre i billedet. | Foto: Google Maps

De almene boliger på Svanemølleholm, der er en del af den kommende udvidelse af københavnske Nordhavn, skal udgøre 40 pct.

Det er i hvert fald det mål, som By & Havns bestyrelse udstikker, fremgår det af en pressemeddelelse fra det offentligt ejede udviklingsselskab, der ejer arealet.

Beslutningen tager afsæt i sommerens boligaftale mellem den daværende socialdemokratiske regering og Københavns Kommune, der dikterer, at andelen af almene boliger i hovedstadens byudviklingsområder skal op på 40 pct. frem mod 2031.

Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) kalder det ”et syvmileskridt frem for København, for byens udvikling og boligpolitik.”

”Opførelsen af 40 pct. almene boliger betyder, at Nordhavn ikke kun bliver for dem med den store pengepung, men at flere familier med en helt almindelig indkomst kan blive boende i byen. Det vil få betydning for, hvordan hele byen kommer til at udvikle sig i en mere lige retning i mange år frem,” siger Sophie Hæstorp Andersen i meddelelsen.

Opret et gratis prøveabonnement på EjendomsWatch her

Siden 2001 er 40 pct. af alle almene boliger i København blevet bygget på By & Havns arealer, og i Nordhavn udgør den almene boligmasse pt. beskedne 11 pct.

Der mangler fortsat en lokalplan for Svanemølleholm-området, som reelt vil gøre det muligt at indfri ambitionerne om 40 pct. almene boliger.

”Blandede bykvarterer er bæredygtige bykvarterer. Vi kan mærke, at der er stor efterspørgsel fra københavnerne. Derfor glæder vi os til at komme i gang med visionerne for Svanemølleholm,” lyder det fra Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn.

By & Havns bestyrelse består af otte medlemmer, der inkluderer de to tidligere ministre Pia Gjellerup og Lars Barfoed som hhv. formand og næstformand.

Fredagens noter: Bygningsstyrelsen, Freja, PFA, By & Havn, SBB, Silkeborg, Hjørring

”Super match” i Nordhavn giver AP-direktør mod på udvidet samarbejde i ind- og udland

Pensionskasse køber grund til milliardbyggeri af By & Havn

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også