Rammerne for ny bydel i Hillerød på plads

Torsdag blev masterplanen for Favrholm Stadionkvarter vedtaget. Området skal have boliger, erhverv og et nyt stadion. Nu starter arkitektkonkurrence. Stadion og de første boliger forventes at være færdig i 2027.
Med masterplanen på plads kan Favrholm Stadionkvarter igangsætte en arkitektkonkurrence for området, hvor et nyt stadion skal være midtpunktet. | PR-visualisering
Med masterplanen på plads kan Favrholm Stadionkvarter igangsætte en arkitektkonkurrence for området, hvor et nyt stadion skal være midtpunktet. | PR-visualisering

Med sine 300 hektar er området ved siden af det snart færdige supersygehus i Hillerød et af de største udviklingsprojekter i landet. Torsdag blev masterplanen godkendt i byrådet, og næste fase er en arkitektkonkurrence med tre teams, fremgår det af en pressemeddelelse.

”Vi har sammen med udviklingsselskabet Stadionkvarter Favrholm ApS arbejdet på at skabe et område, hvor hele det nye stadion og en sportsfælled bliver midtpunktet i kvarteret. Visionen er at gøre det til ”bydelens dagligstue” eller stedet vi mødes både til store events og til den daglige fodboldtræning, anden sport og andre aktiviteter,” lyder det fra borgmester Kirstine Jensen (S).

Favrholm kommer på sigt til at have 3000-4000 boliger og mange arbejdspladser. Dermed er barren hævet fra tidligere udmeldt, hvor målet lød på 25000 boliger. Når Hospital Nordsjælland står færdigt, vil 4000 ansatte vil få deres daglige gang i den nye bydel.

Udviklingsselskabet har fået rådgivning af AI Arkitekter og ingeniørfirmaerne Gehl og Niras. Derudover har fodboldklubben FC Nordsjælland givet sit besyv med i forhold til at skabe de rette rammer for fodbold på højt niveau.

Med godkendelsen er finansieringen for det videre udviklingsarbejde på plads, og arbejdet med at skabe et blandet bykvarter med fokus på idræt, bevægelse, fællesskaber, bæredygtighed og nem adgang til natur, kultur og byliv, kan fortsætte.

”Godkendelsen af masterplanen er først og fremmest resultatet af et særdeles godt samarbejde med Hillerød Kommune, som har frembragt nytænkende visioner og konkrete løsninger for et bæredygtigt, sundt og inkluderende Stadionkvarter,” lyder det fra David Ernst-Sunne, adm. direktør i Stadionkvarter Favrholm og udvikleren Propreco.

Stadion og de første boliger forventes at stå færdig omkring 2027.

Ny stadionby sparkes i gang i Hillerød¨

Investor vil bygge tårne på 100 meter i Hillerød

Hillerød sikrer sig tocifret milliardinvestering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også