Udvikler frygter usælgelige byggegrunde

Ifølge rapport er der i Kolding Kommune over 4000 parcelhusegrunde for meget i forhold til efterspørgslen. Udvikleren Stender Gruppen er enig og peger på relevansen af at se mod andre boligformer.
Foto: Pexels
Foto: Pexels

Efterspørgslen rækker ikke til alle de parcelhuse, der er opført eller er ved at blive det i Kolding Kommune, viser rapport fra Exometric, skriver Jydskevestkysten.

Konkret er der 4000 parcelhusegrunde for meget, og hos udvikleren Stender Gruppen, der i lighed med lokale Pierre Ejendomme, bygger flittigt, bekræfter direktør Carsten Stender billedet. Han peger på, at renten er steget kraftigt de seneste måneder, så det er blevet langt dyrere at låne penge til et nyt hus.

”Samtidig er prisen på byggematerialer steget betydeligt, og dertil kan man så lægge den høje inflation. Det betyder, at efterspørgslen på parcelhusgrunde med et hus ovenpå er bremset op,” siger Carsten Stender til avisen.

Han efterlyser derfor, at kommunen prioriterer, at grunde udlægges til flere seniorboliger og lejeboliger, som der ifølge samme rapport er et underudbud af i forhold til efterspørgslen.

Kolding-investor slår igen rekord og vil ikke lade sig mærke med markedsuro

Klumme: Markedet for ejendomme til boligudlejning trækker luft ind

Over 900 boliger på vej i ny Kolding-bydel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også