Nævn afviser klager over 900 nye boliger i Sydhavnen

By & Havn og PFA kan fortsætte arbejdet med at udvikle 900 nye boliger på Stejlepladsen i Københavns Sydhavn, efter at Planklagenævnet ikke har givet to foreninger medhold i deres klage over projektet.
Byggeriet på Stejlepladsen blev vedtaget af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune i februar 2021, hvilket to foreninger efterfølgende klagede over. | Foto: PR-visualisering / By & Havn
Byggeriet på Stejlepladsen blev vedtaget af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune i februar 2021, hvilket to foreninger efterfølgende klagede over. | Foto: PR-visualisering / By & Havn

Foreningen Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening får ikke medhold i deres klage over plangrundlaget for opførelsen af 900 boliger på Stejlepladsen i Københavns sydhavnskvarter.

Dermed kan Ejendomsselskabet Stejlepladsen, som By & Havn og PFA står bag, fortsætte arbejdet med at forberede byggeriet, lyder det i en pressemeddelelse.

”Vi er glade for at få bekræftet, at vi arbejder inden for gældende rammer. Vi er allerede i fuld gang med forberedelserne til byggeriet, og vi ser frem til at komme i gang med at opføre et nyt og spændende boligkvarter på Stejlepladsen,” udtaler Jesper Schultz, direktør i Ejendomsselskabet Stejlepladsen, i pressemeddelelsen.

Udmeldingen kommer, fordi Planklagenævnet meddelt sine afgørelser i klagesagen, som Fiskerhavnens Venner og Danmarks Naturfredningsforening havde indbragt for nævnet. Klagen, som nævnet altså ikke gav medhold i, omhandlede miljøvurderingen og planvedtagelsen i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation fra den 4. februar 2021.

”Afgørelsen fra planklagenævnet understreger, at vores grundige analyser af området har været fyldestgørende, og vi glæder os nu til at fortsætte dialogen med beboerne om den fremtidige udvikling af området,” udtaler Anne Skovbro, adm. direktør i By & Havn.

By & Havn kommer i land med sit hidtil bedste resultat

Kritikere hældt af brættet: Københavns kommuneplan står fast

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også