Kritikere hældt af brættet: Københavns kommuneplan står fast

Interesseorganisationer er endt med en lang næse. Deres klage over Københavns kommuneplan for de næste 12 år er blevet afvist.
Københavns kommuneplan frem til 2032 skal ikke erklæres ugyldig af særinteresser, fastslår klagenævn. | Foto: Per Folkver
Københavns kommuneplan frem til 2032 skal ikke erklæres ugyldig af særinteresser, fastslår klagenævn. | Foto: Per Folkver

Blækket var knap tørt på Københavns nuværende kommuneplan, da tre interesseorganisationer i marts 2020 klagede til Planklagenævnet over vedtagelsen.

Nu har Planklagenævnet afvist alle klagepunkter, og dermed er den overordnede plan for byens fysiske udvikling fortsat gældende, oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Det var interessegrupperne Fiskerhavnens Venner, Danmarks Naturfredningsforening og sammenslutningen af Fredningsalliancen, der klagede over den godkendte kommuneplan.

Klagesagen omhandlede særligt Nordhavn og områderne Stejlepladsen og Selinevej Nord, som ligger ud til den sydlige del af Københavns Havn.

Stejlepladsen blev med kommuneplanen ændret til boligformål, Selinevej Nord blev ændret fra offentlige formål til et erhvervsområde, og Nordhavn blev udlagt til bolig og serviceerhverv, grønne områder og tekniske anlæg, herunder metro.

Efter klagernes opfattelse burde hele eller dele af kommuneplanen tilsidesættes som ugyldig. De stillede blandt andet spørgsmål til vurderingen af påvirkning af naturfølsomme områder og truede dyrearter, men fik altså ikke medhold i Planklagenævnet, fremgår det.

Københavns Kommuneplan 2019 vedtaget: Det bliver nemmere at bygge mindre boliger

Minister afviser klagekritik: Offentligheden bliver ikke kørt over ved Lynetteholmen

Klumme: Vi må ikke sætte en prop i København

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også