Kontorbyggeri til over en halv milliard skal lokke folk væk fra hjemmearbejdspladsen

Et flerbrugerkontorhus på 23.000 kvm er på vej i den nye bydel Høje Taastrup C vest for København. Ejendommen bærer navnet ”The Central” og skal ifølge adm. direktør i selskabet bag kunne tilbyde ”et fysisk arbejdsfællesskab med ægte sociale relationer” til husets 1200 medarbejdere.
Fitnesscenter, omklædningrum og cykelkælder med værksted bliver også en del af det kommende kontorhus i Høje Taastrup C. | Foto: PR-visualisering / SHL
Fitnesscenter, omklædningrum og cykelkælder med værksted bliver også en del af det kommende kontorhus i Høje Taastrup C. | Foto: PR-visualisering / SHL

Høje Taastrup C er et af tidens markante byudviklingsprojekter, og seneste skud på stammen i området mellem Høje-Taastrup Station og shoppingcentret City2 bliver et kontorhus på 23.000 kvm.

Ifølge en pressemeddelelse fra Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C har ”The Central”, som det kommende byggeri er døbt, en projektsum på ”lige over 500 mio. kr.”

De første lejere kan se frem til at flytte ind i The Central om lidt over to år, i foråret 2024, og flerbrugerkontorhuset, der også får tilhørende parkeringshus, vil alt i alt kunne rumme 1200 arbejdspladser.

Lars Bloch, adm. direktør hos Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C, fortæller, at tanken bag projektet bl.a. er at ”supplere og imødekomme de funktioner, som hjemmearbejdspladsen ikke kan levere på.”

”Det vil blive stedet, der samler medarbejderne og giver følelsen af, at de på trods af hjemmearbejdet stadig er en del af et fysisk arbejdsfællesskab med ægte sociale relationer, hvor de ikke kun kender hinanden fra onlinemøder,” siger Lars Bloch i meddelelsen.

En større tagterrasse bliver en af attraktionerne ved det kommende kontorbyggeri i Høje Taastrup C. | Foto: PR-visualisering / SHL
En større tagterrasse bliver en af attraktionerne ved det kommende kontorbyggeri i Høje Taastrup C. | Foto: PR-visualisering / SHL

Arkitektvirksomheden Schmidt Hammer Lassen har tegnet kontorprojektet, der som et af sine kendetegn får et atrium, der strækker sig fra stueplan til syvende etage – en ”moderne hybrid-arbejdsplads,” kalder Mads Engel, associeret partner på tegnestuen, The Central.

Holdet bag projektet tæller desuden totalentreprenøren Raundahl & Moesby samt erhvervsmæglerne CBRE og EDC Poul Erik Bech.

Andreas Willumsen, der har titel af senior director hos CBRE, melder om ”stor interesse fra både lokalt forankrede virksomheder, men også fra oplandet og fra København.”

Ud over Høje-Taastrup Kommune er Arealudviklingsselskabet Høje Taastrup C ejet af Danske Shoppingcentre, som ATP og Danica Ejendomme står bag, samt en anden pensionsduo i form af ATP og PFA gennem selskabet ATPFA II.

Calum-salg er ”rosinen i pølseenden” for ny bydel: ”Det har været en super god proces”

Borgmester i Høje-Taastrup: Samarbejder med private får tingene til at ske

Ny bydel i Høje Taastrup når milepæl: Sælger de første byggegrunde

Ny udviklingsdirektør: ”Jeg har ikke haft en fast plan”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også