Lokal entreprenør vil opføre 30 boliger på tidligere fynsk fabriksgrund

Efter flere års ventetid er der kommet fremdrift i et boligprojekt syd for Odense, der, hvis det står til den lokale bygherre, skal udmønte sig i 30 rækkehuse.
I midten af billedet ses fabriksbygningen i Årslev, der nu må vige pladsen for boliger. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering
I midten af billedet ses fabriksbygningen i Årslev, der nu må vige pladsen for boliger. | Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

En fabriksgrund i Årslev syd for Odense skal lægge jord til 30 nye dobbelthuse. Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune har således efter tre års indledende arbejde sendt et lokalplansforslag i høring.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Søren Kristensen (V), formand for Teknik-og Miljøudvalget, erkender, at der er gået "længere tid, end der er rimeligt," men at myndighederne skulle "tage hensyn til det erhverv, der er i området."

Tidligere har Odense Traavarefabrik haft til huse på grunden, der meget passende ligger på adressen Håndværkervangen 3. Det er dog flere år siden, at bygningen har været i brug.

Bag boligprojektet står den fynske entreprenørvirksomhed og boligudlejer Per Pedersen Haarby, og efter planen bliver rækkehusene et sted mellem 86 og 95 kvm store. Forventningen er, at lokalplanen kan sendes til politisk behandling i begyndelsen af 2022.

Ny bydel på Fyn får første investor ombord

Forstad i ny indpakning skal skabe plads til flere tusind nye fynboer 

Omdiskuteret boligområde på Fyn får grønt lys 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også