Huscompagniet bygger 49 rækkehuse på Fyn

Byggeriet forventes at starte i fjerde kvartal i år, og de første lejere kan efter planen flytte ind i løbet af 2022.
"Vi ser fortsat et stort potentiale på rækkehusområdet, som er blandt vores helt store strategiske fokusområder," udtaler Martin Ravn-Nielsen, adm. direktør i Huscompagniet. | Foto: Gregers Tycho/Ritzau Scanpix

Af Ritzau Finans

Huscompagniet iværksatte i 2020 et nyt strategisk fokus på salg af rækkehuse til professionelle investorer som tillæg til koncernens kerneforretning for nybyggede huse til private.

Det har siden da ført til flere store rækkehusprojekter, og i denne uge landede Huscompagniet så en ny aftale. Det drejer sig om opførelse af 49 rækkehuse på bygherres jord til udlejning i Ringe uden for Odense.

"Vi ser fortsat et stort potentiale på rækkehusområdet, som er blandt vores helt store strategiske fokusområder. Vi gik ind på markedet sidste år, og vi ser allerede nu potentialet konkretisere sig i en stigende markedsandel på området," siger administrerende direktør i Huscompagniet Martin Ravn-Nielsen i en pressemeddelse.

Byggeriet forventes at starte i fjerde kvartal i år, og de første lejere kan efter planen flytte ind i løbet af 2022.

I første halvår 2021 omsatte selskabet for 2.041 mio. kr., hvoraf 239 mio. kr. kom fra rækkehusområdet. Huscompagniet forventer en samlet omsætning på omkring 500 mio. kr. på rækkehuse i 2021 og forventer at sælge omkring 500 huse om året inden for de næste to til fire år.

Topchef i Huscompagniet: Halvårsfremgang er ekstraordinær – normale tider forude

Huscompagniet ser væsentlig fremgang i første halvår efter corona 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også