Birch Ejendomme køber slagteriejendom i Slagelse: Vil bygge 220 boliger

Et nyt boligprojekt med 220 boliger kan være på vej i Slagelse, så snart at byggetilladelserne er på plads. Birch Ejendomme er på udkig efter mere byggejord i byen.
Partnerkredsen i Birch Ejendomme. Fra venstre: Thomas Bertelsen, Peder Østergaard, René Birch, Thomas Bøgild, Kenneth Biirsdahl. | Foto: PR / Birch
Partnerkredsen i Birch Ejendomme. Fra venstre: Thomas Bertelsen, Peder Østergaard, René Birch, Thomas Bøgild, Kenneth Biirsdahl. | Foto: PR / Birch

Den Silkeborg-baserede ejendomsudvikler Birch Ejendomme har købt en 13.600 kvm grund på Ndr. Ringgade 20 i Slagelse. Sælger er den lokale virksomhed Showtech, der har brugt ejendommen som sit domicil. Det skriver Sjællandske.

Den nuværende 6300 kvm bebyggelse på grunden, der tidligere husede slagteri, skal nu rives ned for at gøre plads til ca. 220 ungdoms-, senior- og familieboliger fordelt på fire bygninger i fire til fem etager. Byggetilladelserne skal dog først på plads, oplyser Birch Ejendomme, der gerne vil udvikle mere i området.

"Vi søger mere byggejord i Slagelse. Vi er blevet taget godt imod, og i en tid, hvor det er dyrt at etablere sig i hovedstadsområdet, vil vi gerne være med til at sikre boliger uden for København til en rimelig leje," siger Peder Østergaard, partner i Birch Ejendomme, til Sjællandske.

Jysk udvikler sælger over 100 boliger til nordiske investorer i trecifret millionhandel

Niam investerer 577 mio. kr. i fynske boliger "der er til at betale for de fleste" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også