C.F. Møller skal trække investorer til Falster med ny udviklingsplan

Der skal laves en plan for havnen i Nykøbing Falster, som skal være mere end en erhvervshavn, men også rumme boliger og kulturliv. Derfor har kommunen afsat 100 mio. kr. og nu hyret arkitektfirmaet C.F. Møller.
Arkitektfirmaet C.F. Møller skal lave plan, der kan gøre havnen i Nykøbing Falster til ny bydel. | Foto: PR
Arkitektfirmaet C.F. Møller skal lave plan, der kan gøre havnen i Nykøbing Falster til ny bydel. | Foto: PR

Arkitektfirmaet C.F. Møller har fået til at opgave at lave en ny helhedsplan for havnen i Nykøbing Falster, der skal ændre havnen fra at være en erhvervshavn til en ny bydel med boliger, restauranter og kulturliv.

Det oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.

Her fremgår det også, at der fra kommunens side er allokeret 100 mio. kr. til at udvikle havneområdet, hvilket skal ske i samspil med investorer.

"Det er en stor og vigtig investering for kommunen og for hele området, og vi har været i dialog med flere investorer, der er interesserede i det store projekt. Det vi skal i gang med nu skal ikke være en kopi af en anden havneby, men noget der er skræddersyet til netop os og vores sted," udtaler borgmester John Brædder fra den lokale Guldborgsundliste.

Hos C.F. Møller ser arkitekt Juian Weyer frem mod opgaven.

"Vores foretrukne måde at arbejde på er at sammentænke arkitektur, landskab og bymiljø. Vi ser her en særlig chance for at tage udgangspunkt i middelalderbyens kvaliteter og kombinere dem med det grønne og blå landskab og dermed skabe noget unikt, der kun vil findes i Nykøbing Falster," siger Julian Weyer, arkitekt og partner hos C.F. Møller Architects.

Arkitektfirma finder ny topchef hos C.F. Møller

Københavnsk arkitektkontor finder ny chef i egne rækker efter direktør-farvel

C.F. Møller efter dødsstød til aarhusiansk milliardprojekt: "Vi er lidt overraskede"

Enemærke & Petersen køber entreprenørfirma i Aarhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også