Ejendomsudvikler bag københavnerbagerier vil bygge bæredygtig landsby i Nordsjælland

Ejendomsudvikler og bageriejer er i dialog med flere nordsjællandske kommuner om opkøb af jord, hvor han vil opføre en bæredygtig landsby med 100 træhuse. Iværksætteren "har arbejdet med projektet gennem flere år."
Foto: Pexels
Foto: Pexels

Iværksætteren Thorleif Kristensen, der ejer flere bagerier i København, er på jagt efter en grund på omkring 10 hektar, hvor han kan opføre en bæredygtig landsby med 100 huse. Ifølge Frederiksborg Amts Avis er han i indledende dialog med Helsingør, Fredensborg og senest Hillerød Kommune om mulige arealer.

"Jeg har arbejdet med projektet gennem flere år. Men interessen for bæredygtigt byggeri var i starten stadig begrænset for pensionskasser og investorer. Men nu er interessen der," siger Thorleif Kristensen til Frederiksborg Amts Avis.

Ifølge projektoplæget vil Thorleif Kristensen der bl.a. driver Musik-Conditoriet og Amadeus i København og tidligere har drevet bagerier i Nordsjælland, skabe noget andet end de "golde områder", som han mener, mange beboelseskvarterer i dag har udviklet sig til.

Efter planen skal landsbyens huse opføres i træ fra den finske virksomhed Omatalo, som Thorleif Kristensen har rettighederne til at forhandle i Danmark.

Grønt byggeri truet af mangel på gennemskuelighed

Bofællesskaber uden for byerne lokker børnefamilier til

Fremtidens bolig er bygget i træ

Koncept med bæredygtige landsbyer bejler til investorer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også