Koncept med bæredygtige landsbyer bejler til investorer

Fremtidens danskere flytter sammen i små, miljørigtige huse, lyder filosofien bag Eco Village, der bygger bæredygtige byfællesskaber. Første projekt har salgsværdi på 115 mio. kr. og har administrator på plads.
Rikke Sønder Larsen, grundlægger af Eco Village. | Foto: PR
Rikke Sønder Larsen, grundlægger af Eco Village. | Foto: PR

Eco Village, et koncept for bæredygtige bofællesskaber udformet som landsbyer, er begyndt at skyde op rundt omkring i Danmark, skriver Børsen

Projektudvikleren Casa står for at opføre den første bæredygtig by i Lejre syd for Roskilde, der har en samlet salgsværdi på 115 mio. kr. og står klar i foråret 2019. Scandi Byg står for de modulbyggede huse, som bliver bygget i bæredygtige materialer, mens arkitektfirmaet Vandkunsten har tegnet byggeriet.

Lejre-projektet er blot et ud af syv byggeprojekter, som Eco Village har undervejs i Ørestad i København samt i Lejre, Furesø, Roskilde, Vejle, Lisbjerg og Stenløse. Ifølge Rikke Sønder Larsen, grundlægger af Eco Village, har der været interesse for konceptet fra blandt andet pensionsselskaber.

"Vi får mange henvendelser fra virksomheder, der er interesseret i at samarbejde med os, da det, vi laver, er ret anderledes end på resten af ejendomsmarkedet," siger Rikke Sønder Larsen til Børsen.

Pensionskasserne PFA, PKA og Pensiondanmark er nogle af de investorer, som tror på kollektive boliger, og som har investeret i bofællesskaber for ældre samt bæredygtigt nybyggeri.

Lea Ejendomspartner skål stå for administrationen af landsbyen i Lejre og vil gå til opgaven med bæredygtig for øje. Det gælder blandt andet udelukkende elektronisk kommunikation i stedet for papir, lyder det i en pressemeddelelse.

"Vi har derfor indsamlet meget stor viden om ønskerne hos købere og beboere og indsigt i, hvordan ejendomme og foreninger drives mest effektivt og bæredygtigt. Vi har opbygget stærke kompetencer i vores projektafdeling, som har hjulpet mange projektudviklere, foreninger og udlejere med nybyggeri, ombygninger og renoveringer. Den omfattende viden, vi har opsamlet i Lea, kan være til stor gavn både for Eco Village og for andre projektudviklere, især hvis vi bliver inddraget tidligt i forløbet," siger Troels Riis Poulsen, adm. direktør hos Lea Ejendomspartner, i meddelelsen.

Grønt lys til 212 nye boliger i Roskilde

Lea Ejendomspartner vinder millionkontrakt på over 1000 ejendomme

100 nye kollektive boliger undervejs på Nørrebro i København

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også