Lokal bygherre kaster sig ud i endnu et lejeboligprojekt ved Aarhus

Med 144 nye lejligheder fordelt over 7000 kvm kommer 1927 Estate op på i alt 444 boliger i Blomsterhaven i Tilst. Entreprenør på projektet er en tidligere samarbejdspartner.
Foto: Pexels
Foto: Pexels

Ejendomsudvikleren 1927 Estate vil tilføje 144 lejligheder til de 300 lejeboliger, det aarhusianske firma allerede har i området Blomsterhaven i Tilst ved Aarhus. Det skriver 1927 Estate i en pressemeddelelse.

Entreprenør på projektet bliver Kolding-virksomheden Adsbøll, som 1927 Estate også samarbejder med på sit igangværende projekt i Vallensbæk Strand, hvor der opføres 300 lejligheder.

Blomsterhaven ligger på den såkaldte Gasa-grund i Tilst nordvest for det centrale Aarhus, og det kommende lejlighedsprojekt, der har fået navnet Gasa C kommer til at udgøre 7108 kvm.

"Vi ser frem til, i tæt samarbejde med Adsbøll, at opføre endnu en gennemtænkt ejendom i Blomsterhaven, hvor vi kan trække på vores erfaringer fra tidligere projekter i området, som vi har et rigtigt godt kendskab til," siger Saracamilla Schriver, ejendomsudvikler hos 1927 Estate.

Henrik Koch, projektudviklingsdirektør i Adsbøll, kalder Gasa C-projektet for "et spændende byggeri, hvor der er lagt mange tanker og overvejelser ind i arkitektur og materialevalg, herunder DGNB-certificering."

"De sidste måneder har vi i tæt og konstruktivt samarbejde med 1927 Estate og rådgiverteamet lagt sidste hånd på projekteringen, og nu er vi klar til at gå i jorden primo januar på de fire bygninger. Vi har delaflevering over de kommende 13 måneder i takt med byggeriets færdiggørelse," siger han.

Svend Poulsen A/S, Kaark (Kenneth Arboe Arkitektur) og Arkplan er rådgivere på projektet. De første beboere forventes at kunne flytte ind i december 2021.

Aarhusiansk boligudvikler tager hul på forsinket byhaveprojekt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også