Aarhusiansk boligudvikler tager hul på forsinket byhaveprojekt

1927 Estate og Q-Construction står som henholdsvis udvikler og totalentreprenør bag opførelsen af 141 lejeboliger i Skovlunde på den københavnske vestegn. Byggeriet har været ramt af forsinkelser, men er nu påbegyndt.
På ruinerne fra Skovlunde Centret rejser sig nyt boligbyggeri med 141 lejemål. | Foto: PR / 1927 Estate
På ruinerne fra Skovlunde Centret rejser sig nyt boligbyggeri med 141 lejemål. | Foto: PR / 1927 Estate

I adskillige år har der været et ansigtsløft på dagsordenen for Skovlunde Bymidte, der tidligere lagde jord til det 12.000 kvm store Skovlunde Centret, og i fjerde kvartal af 2021 kan de første lejere flytte ind i et nyopført boligkompleks med altaner og grøn tagterrasse ved navn Skovlunde Byhave. Det skriver udvikleren 1927 Estate i en pressemeddelelse.

Det er den aarhusianske projektudvikler, der sammen med totalentreprenøren Q-Construction nu er gået i gang med den første af to etaper, som skal munde ud i 8700 kvm fordelt på to- og treværelseslejligheder. Byggeriet, hvis første etape inkluderer 59 af de i alt 141 lejligheder, ligger på hjørnet af Ballerup Boulevard og Bybuen et par hundrede meter fra Skovlunde Station på den københavnske vestegn.

"Området rummer masser af potentiale i forhold til Ballerup Kommunes mange arbejdspladser samt den direkte forbindelse til Københavns centrum," siger ejendomsudvikler hos 1927 Estate Martin Odgaard i meddelelsen.

Byggeriet skulle ifølge kommunen have været færdigt på nuværende tidspunkt, men grundet udfordringer med lokalplanen faldt byggetilladelsen først på plads denne sommer.

"Vi glæder os til at bygge Skovlunde Byhave, det første af forhåbentlig flere fælles projekter i samarbejde med 1927 Estate," siger Morten Rankenberg, adm. direktør i Q-Construction.

GPP Arkitekter og den rågivende ingeniørvirksomhed Stokvad er samarbejdspartnere på projektet.

Fjerde generation hos jysk udvikler går ind i Vestegnsprojekt

Ny bydel på vej i Aarhus-forstad 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også