Ny bydel i Odense har fået sit navn – lokal borger står bag forslaget

Navnet på den kommende bydel i det centrale Odense er valgt med respekt for den tidligere anvendelse af området, der bl.a. skal bestå af 413 nye boliger.
Vejledende visualisering af A. Enggaards 300 boliger på den gamle slagterigrund i Odense.
Vejledende visualisering af A. Enggaards 300 boliger på den gamle slagterigrund i Odense.

Slagteribyen er navnet på den kommende bydel i Odense med den centrale beliggenhed lige vest for Kongens Have og banegården. Det skriver A. Enggaard i en pressemeddelelse, efter at entreprenør- og byudviklingsvirksomheden sammen med partneren på projektet, pensionskassen PKA, har afholdt en navnekonkurrence.

Den fysiske del af arbejdet med udviklingen af den 28.000 kvm. store bydel begyndte i august, og de første af de i alt 413 boliger, der primært skal huse unge og ældre, vil efter planen stå indflytningsklar i begyndelsen af 2023.

Vinderforslaget kom fra en af de lokale, Sofie Nymand, som konkurrencen var henvendt til, og navnevalget skyldes ifølge afdelingschef Palle Priska, at man fra hos A. Enggaards side lægger vægt på at trække tråde til områdets fortid som slagterigrund.

"Netop ønsket om at respektere historien kommer også til udtryk ved, at vi bevarer og integrerer flere af de eksisterende bygninger i den nye bydel. Her tænker jeg på de flotte bygninger med rødt murværk og ornamenteringer ud mod Rugårdsvej, der kommer til at fungere som porten til Slagteribyen", siger han.

Ud over boliger vil Slagteribyen bl.a. byde på sin egen bylivsforening samt "grønne gård- og opholdsrum, parkeringsfaciliteter og spillestedet Slagteriet". Der er tale om jyske A. Enggaards første store byudviklingsprojekt i Odense, og ingeniør- og arkitektdelen varetages af Rambøll.

Det er langt fra første gang, entreprenøren og pensionsselskabet indgår samarbejde; tidligere på året offentliggjorde A. Enggaard og PKA f.eks. planerne for udviklingen af en ny bydel ved det nedlagte Vridsløselille Fængsel i Albertslund.

A. Enggaard vil opføre 300 nye boliger i Odense

A. Enggaard og PKA køber Egon Olsens fængsel: Skal udvikle ny bydel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også