Medie: Handel med Nrep om byggeprojekt falder til jorden efter brøler

DSB Ejendomme har fået frie hænder til selv at agere ejendomsudvikler. Debuten var et knap 26.000 kvm stort projekt i København, der skulle sælges til investoren Nrep, men salget er ifølge mediet Insidebusiness sløjfet, efter at vigtig detalje blev overset.
Danica og DSB's projekter ligger side om side. Danicas projekt på den gamel postgrund er til venstre, mens DSB's Project Downtown kan ses yderst til højre. | Foto: PLH Arkitekt
Danica og DSB's projekter ligger side om side. Danicas projekt på den gamel postgrund er til venstre, mens DSB's Project Downtown kan ses yderst til højre. | Foto: PLH Arkitekt

DSB Ejendomme, der er den statslige togvirksomheds ejendomsben, har i 11. time droppet et frasalg af det storstilede Project Downtown til investoren Nrep trods fremskredne forhandlinger, skriver mediet Insidebusiness.

Planen var at sælge de knap 26.000 kvm på Carsten Niebuhrs Gade i København, som fortsat er i udviklingsfasen, men der var ikke taget højde for, at Danica på nabogrunden, den gamle postgrund, er i gang med at opføre en støttemur, der umuliggør, at DSB's byggeri kan komme i gang, hvilket var en forudsætning for udbuddet.

I stedet kan byggeriet først komme i gang om nogle år, og der er sat gang i en ny, fortrolig proces. DSB ønsker ikke at sætte ord på processen, men siger at en samarbejdspartner ventes i første kvartal af 2021.

Ifølge Insidebusiness har DSB taget kontakt til Danica med henblik på et samarbejde, hvilket Danica Ejendommes direktør Michael Nielsen ikke over for mediet ønsker at sige noget om.

Udviklingen af Project Downton er som tidligere omtalt af EjendomsWatch DSB's debut som ejendomsudvikler. Den oprindelige plan lød på, at projektet skulle stå færdig i 2023.

Projekt Downtown skal rumme flere forskellige segmenter. Ca. 11.000 kvm bliver private boliger, 8000 kvm bliver til almene boliger, 5000 kvm bliver skal være kontor, og 1000 kvm bliver detail.

DSB vil vriste sig fri af statslig støtte gennem udvikling af 1 mio. kvm byggegrunde

DSB Ejendomme opruster yderligere med Christian Melgaard og Peter Mering

Ejendomsdirektør: "Uanset hvad går vi en utrolig spændende fremtid i møde"

DSB debuterer som ejendomsudvikler med 25.000 kvm midt i København

Én hotelkæde har en femtedel af branchens overskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også