Core Property-fond vinder konkurrence om seniorbofællesskab i Egedal

Det kommende seniorbofællesskab Egehaven i Egedal skal udvikles af Core Bolig X i samarbejde med Link Arkitektur. Det står klart efter afgørelse i projektkonkurrence.
Foto: PR-visualisering
Foto: PR-visualisering

Det blev Core Bolig X - en fond under Core Property - der sammen med Link Arkitektur vandt Egedal Kommunes projektkonkurrence om retten til at købe en grund på 7300 kvadratmeter i Egedal By Syd og efterfølgende opføre et seniorbofællesskab.

I pressemeddelelsen skriver kommunen, at dommerkomitéen lagde særlig vægt på planen om en grøn have mellem de to halve boligkarréer med 67 lejeligheder, der arkitektonisk er inspireret af "landejendomme og gårdhuse" med facader af tegl.

"Med Egehaven tilføjer vi endnu et spændende byggeri til Egedal By. Et byggeri der sikrer byen et varieret udseende, og hvor det grønne uderum bliver en del af den grønne fletning, der knytter hele Egedal By sammen,", siger Ib Sørensen, der er formand for Planudvalget.

"Samtidig sikrer Egehaven, at Egedal By får en alsidig befolkningssammensætning og at vi får flere seniorbofællesskaber, som der er stor interesse i for tiden."

Kommunen henvender sig med projektet især til ældre borgere, der ønsker at bo tættere på jævnaldrende og dermed få en mulighed for et mere aktivt og socialt liv. Der vil bl.a. være gårdrum med orangeri og hobbyværksteder.

Det forventes, at Egehaven står færdigbygget i 2022, hvor den bliver en del af den nye bydels omkring 3.000 boliger. Egedal By-projektet som helhed, der opføres på 84 hektar mark, skal stå færdigt i 2035.

Boligudvikler med fortid hos Elf og NPV lander sit første projekt: "Et stort ansvar"

Københavnsk arkitektfirma får opgave på Vestegnen

Afkastene dykker hos Core Property: "Vi kan hverken gøre fra eller til" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også