A. Enggaard skal bygge 50.000 kvm i Gellerup

Byggeriet er en del af udviklingsplanen for Gellerup, hvor der både skal rives boliger ned, så der kan bygges nyt, og samtlige af de resterende boliger skal renoveres.
Brabrand Boligforening og A. Enggaard har indgået en aftale, som sikrer udvikling af et nyt stort kvarter med boliger, butikker og erhverv i Gellerup. | Foto: PR / A. Enggaard
Brabrand Boligforening og A. Enggaard har indgået en aftale, som sikrer udvikling af et nyt stort kvarter med boliger, butikker og erhverv i Gellerup. | Foto: PR / A. Enggaard

Entreprenørfirmaet A. Enggaard har købt et område ved Karen Blixens Boulevard i Aarhus-bydelen Gellerup af Brabrand Boligforening. Her skal der opføres 50.000 kvm nye, private ejer- og lejeboliger.

Området får navnet Karen Blixen-kvarteret, oplyser A. Enggaard i en pressemeddelelse.

Byggeriet skal erstatte noget af det eksisterende almene byggeri, der skal rives ned som følge af det stempel som såkaldt "ghetto", som området har fået. Planerne for området omfatter et tættere byggeri med butikker og restauranter i stueplan og boliger ovenpå, mens der længere mod vest opføres tæt-lavt byggeri.

"Med jordsalgsaftalen har vi fået en virkelig seriøs og ambitiøs samarbejdspartner, som kan bidrage til at indfri den oprindelige vision fra 2010 om at skabe en attraktiv bydel, som med årene kan udvikle sig til et nyt bydelscentrum i det vestlige Aarhus," udtaler Keld Laursen, direkfør for Brabrand Boligforening, i meddelelsen.

Jordsalget er bl.a. blevet muligt som følge af den udviklingsplan, som Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening vedtog i 2019, der indebærer, at yderligere 400 almene boliger skal rives ned i Gellerup, mens samtlige af de resterende 1200 boliger skal gennemgå en omfattende renovering.

Indtægterne fra jordsalget indgår i finansieringen af renoveringsprogrammet.

"Vi har allerede arbejdet i Gellerup i flere år med både det nye kommunale kontorhus, Blixens, og private boliger i lejlighedskomplekset Zebra House, som fra starten har været fuldt udlejet. Om kort tid påbegynder vi opførelse af bolig- og erhvervsbyggerier langs med Hasle Ringvej/Gudrunsvej, og med denne nye aftale ser vi frem til at bidrage med flere spændende byggerier i Gellerup i de kommende år. Vi oplever, at Gellerup er på rette vej, og vi er sikre på, at Gellerup vil udvikle sig til en spændende og attraktiv bydel," udtaler Jens Skinnebach, afdelingschef i A. Enggaard, i meddelelsen.

Coronakrisen kan ændre vores byrum for altid

Rådmand vil åbne for flere nedrivninger i Gellerup

AP Pension køber forfaldent Aarhus-kollegie og vil lade 75 byhuse skyde op i stedet

Dansk Folkeparti vil sætte liste over ghettoområder på standby 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også