Der skal ikke flere almene boligområder på den såkaldte "hårde ghettoliste" – den værste kategori på regeringens liste over udsatte boligområder – og dermed nedlægges flere almene familieboliger, før effekten af de nuværende tiltag er kendt.

Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup til Fagbladet Boligen.

Udmeldingen kommer, efter Boligministeriet 1. december udgav den 10. ghettoliste, hvor tre boligområder forlod listen, og to nye kom på, så listen nu tæller 28 boligområder på tværs af landet. Han fokuserer på, at når et boligområde først er kommet i kategorien som en "hård ghetto", så skal der nedrives boliger, og der er der ingen vej tilbage.

"Hvis det bare spreder sociale og kriminalitetsproblemer til andre boligområder eller giver problemer med mangel på familieboliger, kan det ikke nytte, at vi bare lukker øjnene for det og nedlægger flere boliger andre steder. Nu er planen med de 15 områder vedtaget og sat i gang. Lad os over en årrække følge forandringerne og evaluere virkningerne, inden andre boligområder også skal nedlægge almene familieboliger," siger han til fagbladet.

Et boligområde på den hårde ghettoliste skal, afhængig af dispensationer og fortætning, nedrive, sælge eller omdanne op mod 60 pct. af familieboligerne i området inden 2030. Der er i dag 15 boligområder på den hårde liste.

Peter Skaarup understreger over for Fagbladet Boligen, at et midlertidigt stop for at flere boligområder kan komme på den hårde ghettoliste ikke må medføre, at kommune, boligorganisationer, ministerier og politikere stopper med at gøre alt, hvad de kan for at forhindre at andre boligormåder udvikler sig til "hårde ghettoer".

28 boligområder opfylder ghettokriterier

11.000 skal forlade deres hjem som følge af ghettoplan

Salg af almene boliger via "Blackstone-model" lander på ministers bord

Udviklere og investorer tror på revitaliseret Gellerup trods træg udlejning