Byggeleder i statslig virksomhed hjalp entreprenør med at skrive tilbud

Det kan være et brud på forvaltningsloven, hvis leder har hjulpet entreprenører med ansøgninger, lyder kritik.
Det kan være et brud på forvaltningsloven, hvis leder har hjulpet entreprenører med ansøgninger, lyder kritik. | Foto: Christian Lykking/JPA
Det kan være et brud på forvaltningsloven, hvis leder har hjulpet entreprenører med ansøgninger, lyder kritik. | Foto: Christian Lykking/JPA
AF RITZAU

En offentligt ansat medarbejder i den statslige jernbanevirksomhed Banedanmark har muligvis været for hjælpsom over for private entreprenører, der skulle søge om byggeopgaver.

Det viser en aktindsigt i kommunikationen mellem en byggeleder i Banedanmarks Anlægsdivision og eksterne virksomheder, som Berlingske har fået.

I hvert fald to gange har byggelederen hjulpet en jysk entreprenørvirksomhed med at skrive tilbuddene til Banedanmark.

Det skete for eksempel i 2012, hvor virksomheden var på vej til at søge om en opgave, hvor virksomheden kunne tjene omkring 170.000 kroner.

Men der er også eksempler på, at lederen er taget ude at spise og til fester med samarbejdspartnere. Og at der er blevet brugt ord som »pus« og »skat« i e-mails.

Eksemplerne viser ifølge professorer, at Banedanmark-lederen tydeligvis har haft et nært forhold til entreprenører, og muligvis derfor har givet dem nogle fordele.

Det kan være ulovligt, siger Michael Gøtze, som er juraprofessor ved Københavns Universitet.

"Det ser ud til, at myndigheden nærmest har skrevet en kladde til leverandøren og gjort sig selv til ghostwriter. Det kan ligne en overtrædelse af forvaltningsloven," siger han til Berlingske.

Banedanmark erkender over for avisen, at byggelederen er gået for langt i sin hjælp og rådgivning. Vedkommende er dog stadig ansat ved Banedanmark.

Finanstilsynet advarer mod forhøjet risiko for tab på ejendomme

Kinesisk firma vil bygge tunnel mellem Danmark og Sverige

Vejdirektoratet kræver italienere ud af Storstrømsbro-selskab

Italienere løber med dansk milliardbyggeri for næsen af MT Højgaard 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også