Byråd sender nyt søbad i Skanderborg i udbud

Søbadet skal anlægges ved Kulturhuset Skanderborg. Totalentreprisen har en værdi på 28 mio. kr.
Det nye søbad i Skanderborg skal ligge i forlængelse af Kulturhuset Skanderborg. | Foto: PR-illustration / Skanderborg Kommune
Det nye søbad i Skanderborg skal ligge i forlængelse af Kulturhuset Skanderborg. | Foto: PR-illustration / Skanderborg Kommune

Et nyt søbad skal fra 2021 gøre det muligt at springe i vandet i Skanderborg Sø ved Kulturhuset Skanderborg.

Skanderborg Byråd har netop sendt anlægsopgaven i udbud som en totalentreprise til 28 mio. kr. Udbuddet er sendt til de tre udvalgte entreprenørselskaber CG Jensen, MT Højgaard og Per Aarsleff, der alle har erfaring med at bygge på vand, skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

"Søbadets styrke bliver, at det henvender sig til flere målgrupper og kan bruges året rundt. Der er udsigt til en rigtig bylivsgenerator, som binder Skanderborg midtby, Kulturhuset Skanderborg og naturen sammen," udtaler borgmester Frands Fischer (S) i meddelelsen.

Planen om et nyt søbad i Skanderborg kan spores helt tilbage til 2011, hvor drøftelser om ønsker for funktion og placering gik i gang.

I dag har kommunen gennemført en række miljømæssige undersøgelser, godkendt lokalplanen, og der er opnået tilstrækkelig finansiering med bevillinger fra Realdania og Lokale og Anlægsfonden.

Bygherre giver arkitekter skylden for forsinkelse af Vandkulturhus i København

NCC vinder kontrakt til 1,2 milliarder på Papirøen

Nordea-fondens vandkulturhus til 360 millioner bliver forsinket og dyrere

Kalvebod Brygge i København får ansigtsløft med ny badezone

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også