Nyt tech-samarbejde vil skabe bedre og mere transparente ejendomshandler

De to proptech-virksomheder Truemarketvalue og Exometric har lagt deres datagrundlag sammen for at skabe troværdighed for fremtidens handler, lyder det.
Exometric-direktør Nikolaj Pfeiffer (tv.) og Allan Kehlet Rieck, grundlægger af Truemarketvalue, vil samarbejde om ejendomsdata. | Foto: Exometric PR
Exometric-direktør Nikolaj Pfeiffer (tv.) og Allan Kehlet Rieck, grundlægger af Truemarketvalue, vil samarbejde om ejendomsdata. | Foto: Exometric PR

Et nyt samarbejde i ejendomsbranchen har set dagens lys. Det er mellem analysevirksomheden Exometric, der leverer analyser og vurderinger til branchen, og auktionsportalen Truemarketvalue, som rådgiver i forbindelse med salg af erhvervsejendomme. 

De to firmaer skal "skabe et stærkere grundlag for ejendomshandler," skriver de i en fælles pressemeddelelse.

Datasamarbejdet skal være med til at skabe mere transparens og sikkerhed i handlerne for alle parter, og samlingen af de to virksomheders data kan give netop det, lyder det.

Ifølge Allan Kehlet Rieck, der er grundlægger af Truemarketvalue, kan ekstra sæt data give ekstra troværdighed.

"For en investeringsvurdering er det vigtigt at have troværdige data på den fremtidige udvikling, og her er f.eks. søgning mod bestemte områder og søgepriser af stor værdi for at skabe et godt fundament for investering," siger han i meddelelsen.

Hos Exometric glæder direktør Nikolaj Pfeiffer sig til at bruge den viden, man har.

"Vores viden kan skabe værdi på transaktionsmarkedet ved at underbygge ejendomsinvesteringen med elementer som fremtidige huslejepriser, udviklingen i udbud og efterspørgsel og lignende data. Det kan være med til at understrege, at en god investering i dag også er det i morgen," siger Nikolaj Pfeiffer i meddelelsen.

Han opfordrer til, at man i ejendomsbranchen samarbejder mere på proptech-området for at imødekomme den kompleksitet, der er på markedet.

Over 25.000 datapunkter skal sætte mere fart på Reds danske mæglerforretning 

Nyt samarbejde skal hjælpe Home Erhvervs kunder til bedre investeringer

Manden bag ejendomsbørs: Det danske marked minder mig om Afrika

Analysefirma med speciale i ejendomme solgt til energiselskab

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også