Detailkæde åbner sin butik nummer 146 med 8000 kvm flagskibsbutik

Nordens største Biltema-varehus åbner i Roskilde. Størrelsen på de 8000 kvm afspejler, hvordan detailkædens butikker skal se ud i fremtiden, fortæller direktøren.
Der er store forventninger til det nye varehus. Ifølge Jacob Borring Møller skal det være med til at løfte målet om 20 procent større omsætning i Biltema Danmark næste år. | Foto: Biltema PR
Der er store forventninger til det nye varehus. Ifølge Jacob Borring Møller skal det være med til at løfte målet om 20 procent større omsætning i Biltema Danmark næste år. | Foto: Biltema PR

I starten af november åbner detailbutikken Biltema sit hidtil største varehus i Norden med 8000 kvm, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Det bliver næsten dobbelt så stort som det nuværende største i Glostrup, fortæller Jacob Borring Møller, direktør i Biltema Danmark.

"Varehuset i Roskilde bliver vores flagskib. Det kommer til at afspejle, hvordan fremtidige varehuse i Danmark skal se ud, både i forhold til størrelse og indretning," siger han i meddelelsen.

Det nye varehus er det første af mange planlagte åbninger i Danmark, hvor den centrale beliggenhed i Roskilde i første omgang spillede ind. Jagten på de gode lokationer i resten af landet er stadig i gang.

Ifølge Jacob Borring Møller har Biltema rykket sig væk fra bare at have bilprodukter.

"Med den fart, vi udvider sortimentet i, kræver det plads til hele tiden at udvide med flere hyldemeter, og derfor vokser vi simpelthen ud af de mindre bygninger. Samtidigt tror vi også, at vi med flere kvadratmeter kan give en endnu bedre kundeoplevelse, fordi der bliver mere luft på gangene og flere inspirations- og udstillingsområder," siger han i meddelelsen.

Varehuset i Roskilde bliver butik nummer 146 i Norden og nummer 12 i Danmark, og i forbindelse med annonceringen af det nye varehus fortalte Biltema, at kæden med eget ejendomsselskab selv har stået for proces og finansiering.

Detailkæde vil bygge flere varehuse med eget ejendomsselskab

Kæder vil investere massivt i nye kæmpebutikker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også