Kæder vil investere massivt i nye kæmpebutikker

En del af de reguleringer, der hidtil har stået i vejen for kæmpebutikker og store varehuse, bliver fjernet med den nye planlov, som et flertal på Christiansborg blev enig om i sidste uge.
Og det er flere butikskæder klar til at udnytte, skriver Dagbladet Børsen.
"I Power eksploderede vi fuldstændigt over, at regeringen er nået til enighed. Det er lige før, at jeg stadig har tømmermænd, efter planloven blev vedtaget, for champagneflaskerne sprang simpelthen," siger Jesper Boysen, adm. direktør i elektronikkæden Power, til Børsen.
Den nye planlov fjerner størrelsesbegrænsningen for udvalgsvarehuse. I dag må de maksimalt må være 2000 kvadratmeter med mindre byen har flere end 40.000 indbyggere. Derudover må varehuse placeres over alt, så længe kommunerne godkender det.
Også Karsten Pedersen, adm. direktør i autobutikskæden Biltema, melder om planer om yderligere investeringer i store varehuse.
Ifølge Børsen vil de to kæder samlet investere op imod en mia. kr. i nye kæmpebutikker.
Power har i dag fire varehuse i Danmark, men planen er, at kæden skal op på 28. Biltema vil åbne 10-15 butikker over de næste fem år. I dag har kæden syv.
Domea forventer turbo på byggeriet med ny planlov