Fire københavnske udviklingsprojekter sat på pause for at blive analyseret samlet

For at undgå køkaos i Københavns centrum skal fire projekter, der alle kræver lukning af veje, analyseres samlet. Det sætter behandling af forslag om overdækning ved banegraven ved Vesterport i stå, skriver Politiken.
Et højhusprojekt, der medfører overdækning af banegraven ved Vesterport samt nedrivning af Palads-biografen, er blandt de fire projekter, der skal indgå i en samlet analyse. | Foto: Olivia Loftlund/Ekstra Bladet.
Et højhusprojekt, der medfører overdækning af banegraven ved Vesterport samt nedrivning af Palads-biografen, er blandt de fire projekter, der skal indgå i en samlet analyse. | Foto: Olivia Loftlund/Ekstra Bladet.

Det planlagte projekt ved Vesterport i København, der medfører en overdækning af banegraven, nedrivning af biografen Palads og et højhusbyggeri, som blandt andet indeholder en 24 meter høj karré og fire tårne i 50 til 100 meters højde, skulle have været behandlet af teknik- og miljøpolitikerne på Københavns Rådhus i efteråret. Men nu bliver det sat på pause.

Projektet indeholder forslag til at lukke flere gader i området permanent for gennemkørende trafik, og da der siden er kommet flere projekter til, der kræver vejlukning, kræver flere politikere, at behandlingen af fire enkelte projekter sættes på pause og analyseres samlet for at undgå trafikkaos, skriver Politiken.

"Der er så mange store projekter lige nu i det her område, at vi bliver nødt til at samtænke dem. Det nytter ikke at tage dem hver for sig. Det betyder, at der nu skal findes midler til at lave en samlet analyse," siger Socialdemokratiets gruppeformand på rådhuset, Lars Weiss, til Politiken. Han bliver bakket op af Det Konservative Folkepartis Jakob Næsager.

Tivolis bypark-projekt vil medføre lukning af Vesterbrogade mellem Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard. | Foto: PR/Tivoli.
Tivolis bypark-projekt vil medføre lukning af Vesterbrogade mellem Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard. | Foto: PR/Tivoli.

Foruden banegravsprojektet er der forslag om permanent lukning af Vester Voldgade ved Rådhuspladsen, delvis lukning for biler i middelalderbyen samt Tivolis forslag fra juni 2019 om at lukke delen af Vesterbrogade mellem Bernstorffsgade og H.C. Andersens Boulevard for at opføre en bypark med et tilhørende Bjarke Ingels-højhus.

Bag projektet ved Vesterport står grundejer DSB Ejendomme, Nordisk Film Biografer, som driver biografen Palads, Cowi og Lett Advokater, i dag DLA Piper. Banegravsprojektet blev lanceret i januar 2017.

Bjarke Ingels' Tivoli-højhus møder politisk modstand – grøn park er i orden 

Tivoli vil lukke Vesterbrogade og bygge hotel 

Københavns Kommune vil ikke redde Palads

Grundejere vil nedrive Palads-biografen i København 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også