Arkitektgruppen skifter navn for at favne hele forretningen

Navneskiftet kommer efter en erkendelse af, at navnet Arkitektgruppen ikke favner hele selskabet. Samtidig suppleres den hidtidige kerneforretning, så gruppen kan arbejde på tværs af hele værdikæden.
Robin Feddern, adm. direktør for Arkitektgruppen – nu AG Gruppen. | Foto: PR.
Robin Feddern, adm. direktør for Arkitektgruppen – nu AG Gruppen. | Foto: PR.

Projektudvikleren Arkitektgruppen A/S skifter navn til AG Gruppen A/S som led i en proces, hvor selskabet investerer strategisk i at favne hele værdikæden for at skabe højere afkast for selskabets samarbejdspartnere. Det nye navn træder i kraft i dag 1. maj.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse onsdag.

En af grundene til navneskiftet er, at det gamle navn har givet udfordringer ved blandt andet at sende et signal om, at selskabet alene består af arkitekter, fremgår det.

"Med forkortelsen til AG Gruppen bygger vi bro mellem vores gamle navn og fremtiden uden at give køb på de værdier, vi har oparbejdet gennem årene," udtaler Robin Feddern, adm. direktør i AG Gruppen, i meddelelsen.

AG Gruppen fortsætter som et dansk ejet og ledet selskab, der skal arbejde for både danske og udenlandske kunder.

Selskabets hidtidige kerneforretning, projektudvikling og totalentreprise, suppleres nu med et øget fokus på investeringsrelationer og strategiske samarbejder, så AG Gruppen kan arbejde på tværs af hele værdikæden.

"Vi har en ambition om at skabe Danmarks bedste full service-ejendomsudvikler, og med de investeringer, vi har foretaget i denne udvikling over de seneste par år, føler vi, at vi er godt på vej," udtaler Robin Feddern i meddelelsen og fortsætter:

"I det ligger blandt andet, at vi skal kunne tage udenlandske investorer i hånden, når de vil ind i Danmark, og skrue et investeringsprodukt sammen, som passer ind i deres investeringsmandater, samtidig med at vi leverer de udviklingsprojekter af høj kvalitet, som vi nu har leveret i mere end 30 år."

Arkitektgruppen satser på nye områder og langsigtet formueopbygning

Koncenton køber boligprojekt med 64 lejligheder i Høje Taastrup

Projektudvikler køber grunde til nye Aarhus-boliger

Ejendomsfirmaer strides i Odense 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også