Ejendomsfirmaer strides i Odense

De to ejendomsudviklingsfirmaer Togt og Arkitektgruppen er endt i en strid om nybyggeri i Odense, skriver Fyens Stiftstidende.
Striden går på, hvad der skal ske med Tigergården på hjørnet af Nørregade og Østre Stationsvej. Her vil Arkitektgruppen bygge et højhus, der matcher TBT Tower, som Togt opfører. Men det modsætter Togt sig.
"TBT Tower skal være en enestående markør og en markant bygning i Odense. Det var dét, vi fik at vide, da vi købte grunden. Det bekymrer mig lidt, hvis man vælger at lave noget ved siden af, som er i næsten samme højde," siger Mogens Tveskov, adm. direktør i Togt, til avisen.
Arkitektgruppens adm. direktør Robin Feddern afviser betænkelighederne:
"Mogens er en professional bygherre, og han ved om nogen, at et enkelt hus ikke kan styre udviklingen i en hel bydel," siger Robin Feddern.
Det er Odense Kommune, der sætter rammerne for, hvad Arkitektgruppen får lov til.
Odenses borgmester vil tættere på ejendomsinvestorerne
Søskende polstrer formuen til højhusbyggeri
Statsforvaltningen finder placering til ny enhed i Odense
Svensk investor løber med fynsk boligprojekt til 182,5 mio. kr.