Kommune sender havneområde i udbud for anden gang

Anden gang kan måske blive lykkens gang for Odder Kommune, der har sendt et havneområde i udbud igen. Der er mulighed for boliger og erhverv.
Odder Kommune sender område ved Hou Havn i udbud for anden gang. | Foto: PR.
Odder Kommune sender område ved Hou Havn i udbud for anden gang. | Foto: PR.

Odder Kommune syd for Aarhus har netop sendt et område ved Hou Havn i udbud for anden gang. Det sker, efter det ikke lykkedes at få en aftale på plads inden for tidsfristen i første udbudsrunde, der startede i juni 2017.

Det skriver JP Aarhus.

"Vi forhandlede med en interesseret byder sidst, men tiden løb fra os. Og så skal vi på grund af regler lave et nyt udbud. Men vi har ændret lidt på udbuddet, så vi håber, at den samme byder stadig er interesseret, og at enderne kan nås denne gang. Men alting kan ske," siger Henning Haahr, kommunaldirektør i Odder Kommune, til avisen.

Blandt ændringerne hører en udvidelse af arealet, så det nu er godt 15.000 kvm og også omfatter havneområdets café. Området kan både bruges til boliger og erhverv.

Ifølge kommunaldirektøren er området attraktivt, men byggeteknisk besværligt, da havnen er bygget med fyld, og man derfor skal banke pæle ned, før man kan bygge nyt. Og det kan blive en dyr affære, skriver JP Aarhus.

Tænketank finder helt nye erhvervsvenlige kommuner

Flest firmaer jagter ledige lokaler i omegnskommuner

Minister kan ikke rykke ved afgørelse om boliger i Kolding Havn

Jönsson Enterprise skal bygge første etape af ny ø i Nordhavn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også