Byråd siger god for byggeri af 400 boliger

Det største boligbyggeri i årtier i Helsingør har fået politisk opbakning til den videre proces i form af lokalplan.
Foto: PR-visualisering: Kant Arkitekter
Foto: PR-visualisering: Kant Arkitekter

Et projekt med op til 400 boliger beliggende på en 189.000 kvm stor grund i det åbne land mellem Espergærdes nuværende bebyggelse og Kelleris Hegn i nærheden af Helsingørmotorvejen er kommet et stort skridt videre, skriver Frederiksborg Amts Avis.

På et byrådsmøde mandag sagde samtlige 25 byrådsmedlemmer ja til, at kommunen kan gå i gang med at udarbejde den nødvendige lokal- og kommuneplan for projektet, fremgår det.

"Det er et meget spændende projekt, det er godt tænkt, og opført omkring klynger adskilt af grønne kiler," siger teknik-, miljø- og klimaudvalgets formand, Johannes Hecht-Nielsen (V) til avisen om projektet, der er udarbejdet af Kant Arkitekter for et projektselskab, kontrolleret af ejendomsudvikleren Jesper Favre-Bulle Malling Petersen.

Et forslag om, at 25 pct. boligerne skal være almene, blev stemt ned.

400 nye boliger nær Helsingør i støbeskeen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også