66 nye boliger i Holbæk får byggestart i 2019

Holbæk får 66 nye boliger på havnen i 2020. Ni af boligerne er blevet solgt, og byggeriet forventes skudt i gang efter nytår.
66 boliger fordelt på to blokke skyder op ved havnen i Holbæk. | Foto: Illustration: Kullegaard.
66 boliger fordelt på to blokke skyder op ved havnen i Holbæk. | Foto: Illustration: Kullegaard.

Byggeriet af to boligblokke med 66 boliger på havnen i Holbæk forventes at kunne skydes i gang lige efter nytår. Ni af boligerne, der skal stå klar i 2020, er solgt.

Det skriver Nordvestnyt.

"Vi er ved at få de sidste detaljer på plads med entreprenøren, så vi mangler at underskrive den endelige kontrakt, som bliver en totalentreprise for begge blokke. Men vi har tidligere underskrevet en projekteringskontrakt med entreprenøren," siger Benny Jørgensen, direktør og ejer af Holbæk Fjord Ejendomme, til avisen.

Det er selskabet Holbæk Fjord Ejendomme, der står bag byggeriet af de to blokke, Vestbryggen og Østbryggen, fremgår det.

Selskabet købte i 2017 de to byggegrunde af Fjordstjernen Boliger & Sundhedscenter.

33 af boligerne og en enkelt erhvervslejlighed blev sat til salg i foråret på Vestbryggen, og i dag er ni af dem solgt, mens to er reserveret, fremgår det. To af boligerne er solgt i Østbryggen, mens de resterende er i Vestbryggen.

Boligerne i Vestbryggen bliver klar til indflytning i sommeren 2020, og Østbryggen bliver klar op til fire måneder senere, skriver Nordvestnyt.

Byggeriet er tegnet af arkitektfirmaet Kullegaard.

Byudvidelse på Sjælland standses af staten

Rådgivere på plads til nybyggeri af 113 boliger i Nordsjælland

Mange vil gerne bo i Holbæk-højhus i 17 etager

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også