Danmarks største Elgiganten åbner i Aarhus

Innovater er færdig med byggeriet af en ny Elgiganten i Skejby i Aarhus, der bliver Danmarks største med 5000 kvm og Innovaters største projekt til dato.
Den nye Elgiganten på 5000 kvm er Innovaters hidtil største projekt. | Foto: PR.
Den nye Elgiganten på 5000 kvm er Innovaters hidtil største projekt. | Foto: PR.

Udviklingsvirksomheden Innovater står bag Danmarks største Elgiganten, der åbner i det nordlige Aarhus fredag den 16. november.

Butikken bliver 5000 kvm, skriver Innovater i en pressemeddelelse.

"Det her er vores hidtil største detailprojekt, og det har været fantastisk interessant at være med til at tage de første skridt i udviklingen af områder, der kaldes Porten til Aarhus, og som Aarhus Kommune har ambitiøse planer for," udtaler Michael K. Thomsen, udviklingschef hos Innovater, i meddelelsen.

Butikken bliver nabo til blandt andet Ikea og Skejby Hospital.

Ejendommen består af to bygninger, hvor den ene skal huse Elgiganten. I den anden bygning er Sunset Boulevard og Carls Jr. flyttet ind.

Det er den internationale ejendomsforvalter Savills Investment Management, der ejer ejendommen. Savills købte ejendommen sammen med en naboejendom for 240 mio. kr. som selskabets første køb uden for København. Det skrev EjendomsWatch i efteråret

Sælger var selskabet Bark Århus Retail, som er ejet af Bornholms så vidt vides rigeste mand, Kristian Barslund Jensen, der også står bag den internationale fiskekoncern Ocean Prawns.

Aarhus udvikles mod nord

Aarhus Kommune har vedtaget en udviklingsplan for hele området, som over tid skal få bydelen til at vokse til omkring 25.000 indbyggere. Kommunen har derudover sat gang i udviklingen af et større erhvervsområde i Aarhus Nord, hvor den nye butik ligger.

"Vi har igennem en årrække ønsket at åbne en butik i Skejby, så det glæder vi os meget til, og at tidsplanen holder, så vi som forventet kan åbne lige op til julehandlen, er jo helt fantastisk," udtaler Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, i meddelelsen.

Innovater udvikler og udbyder ejendomsprojekter i Danmark med speciale i butiksejendomme til detailbranchen og har afdelinger i Aarhus og København. Selskabet er ejet af Morten Lykke, der også er adm. direktør, Erik From og Finn Birkjær Nielsen, viser virksomhedsregistret.

Nyt boligområde med 220 boliger på vej i Aarhus 

Savills IM investerer kvart milliard i Aarhus og forventer yderligere opkøb

Elektronikkæde sætter nye butiksåbninger på pause

Core Property Management køber 102 nye lejligheder i Aarhus 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også