EjendomsWatch

Nybyggeri på 5100 kvm på vej i Værløse

Med en godkendt lokalplan i hånden kan et projekt på 5100 kvm inden længe sættes i gang på Posthusgrunden i Værløse, men før projktudvikleren kan begynde nedrivningen af den gamle bygning, skal der blandt andet stiftes en andelsforening.

Lokalplanen for Posthusgrunden i Værløse er vedtaget. | Foto: Visualisering: A/B Posthuset.

Furesø Byråd vedtog lokalplanen for Posthusgrunden i Værløse i sidste uge, og et nyt byggeri på 5100 kvm med en samlet projektsum på 175 mio. kr. kan sættes i gang inden længe, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Byggeprojektet, som udføres af A/B Posthuset, omfatter 38 andelsboliger med altaner, et sundhedshus og 62 parkeringspladser i bygningens nederste etage, og det forventes at stå klar i maj 2020, fremgår det.

"Jeg tror, vi kan komme i gang med nedrivning den 1. januar. Byggeriet kommer til at tage halvandet års tid. Vores bedste bud lige nu hedder, at vi er færdige den 1. maj 2020," siger Allan Thomsen til avisen.

Han er advokat og har udviklet projektet sammen med sin kollega Frank Hansen, Høpfner Projects og Urban Agency.

For at skabe plads til byggeriet skal der nedlægges 25 offentlige parkeringspladser, men før det gamle posthus kan rives ned, skal der hentes byggetilladelse hos Furesø Kommune, der ejer grunden. Allan Thomsen forventer at kunne begynde nedrivningen i starten af januar.

Den endelige beslutning om at igangsætte projektet kan først tages, når der er stiftet en andelsforening, og erhvervslejemålene er på plads, fremgår det.

A/B Posthuset har indgået en betinget købsaftale med Furesø Kommune for grunden, skriver Frederiksborg Amts Avis.

A/B Posthuset er et konsortium bestående af selskabet Bymidten 70, som Allan Thomsen og Frank Hansen ejer, projektudvikleren Høpfner, der har Bjarke Ingels Group som samarbejdspartner, og arkitektfirmaet Urban Agency.

Stark gentænker sine ejendomme for at øge væksten

Byer præges stadig af tomme butikslokaler 

Post Danmark sælger ud af sin ejendomportefølje

Mere fra EjendomsWatch

Poul Erik Bech spår 20 pct. nedgang i salget af privatboliger næste år

Stigende grundskatter kan udløse "en deroute, der vil noget" i priserne, lyder det fra mæglerveteranen Poul Erik Bech i anledning af ny undersøgelse blandt investorer og lejere. Den viser, at 2022 vil byde på et markant fald i aktiviteten på privatboligmarkedet. Og en dark horse lurer i horisonten.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier