43 luksusboliger på privat ø i København – nu er knap halvdelen solgt

17 ud af 43 liebhaverejendomme er blevet solgt på øen Sivholm, der snart skal skyde op i København. NPV står bag projektet, der forventes at kunne byde de første beboere velkommen i slutningen af 2019.
De første huse på øen forventes at stå klar i december 2019. | Foto: Visualisering/Danielsen Architecture.
De første huse på øen forventes at stå klar i december 2019. | Foto: Visualisering/Danielsen Architecture.

Projektudvikleren NPV har solgt de første 17 af 43 luksusrækkehuse på den nye ø Sivholm, der skal opføres i Københavns Sydhavn. Det fremgår af Sivholms hjemmeside.

Øen Sivhom er den hidtil mest luksuriøse af i alt 10 kunstige øer med boliger, der skal skyde op i Københavns Sydhavn, og har en samlet projektpris på 515 mio. kr.

"Der er ingen tvivl om, at det her byggeri er helt unikt af sin art. Og det er en kræsen købergruppe, vi henvender os til. Salget er gået stærkt, så vi kan kun være stolte af den efterspørgsel og positive feedback, vi har fået fra købere og parter i projektet," siger Alexander Mottlau, salgsdirektør i NPV, i en pressemeddelelse.

Det fremgår ikke med hvilken hastighed, de 17 rækkehuse er blevet solgt og om der har været ydet rabat. Det er ikke hverken torsdag eller fredag lykkedes EjendomsWatch at træffe Alexander Mottlau for yderligere kommentarer til salgsprocessen.

Sivholmen, som også får navnet The Private Island, vil komme til at bestå af 43 luksusrækkehuse med en salgspris på mellem 10 og 15 mio. kr. Husene bliver omgivet af kanaler i lighed med de øvrige ni kunstige øer, der tilsammen udgør Engholmene.

Rækkehusene får privat parkering i kælderen, orangeri og tagterrasser på taget og egen badebro med direkte adgang til havet.

NPV, som ejendomsudvikleren Jens Schaumann står bag, står for 6 af de 10 øer, Engholmene, mens By & Havn står for resten.

Det er entreprenørvirksomheden EMR A/S, der er ejet af Christian og David Witt, der skal stå for byggeriet. Kasper Danielsens tegnestue Danielsen Architects har tegnet projektet.

Forventet indflytning for boligerne er i december 2019.

Luksus-ø til over en halv mia. kr. på vej i Københavns havn

NPV-direktør om politianmeldelse: Forbrugerombudsmanden tager fejl

Pensionsselskab giver milliardfinansiering til nyt ø-kvarter i København

Schaumann sætter salgsrekord for penthouselejlighed 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også