Byggerier i København og Aarhus kæmper om bygherrepris

Tre byggerier i landets to største byer er nomineret til Bygherreprisen 2018, der uddeles i november.
Et af de nominerede byggerier er Frederiksbjerg Skole i Aarhus. | Foto: Henning Larsen Architects.
Et af de nominerede byggerier er Frederiksbjerg Skole i Aarhus. | Foto: Henning Larsen Architects.

Et byggeri i Aarhus og to i København er nominerede til Bygherreprisen 2018. De tre nominerede byggerier, Frederiksbjerg Skole, Bloxhub og Axel Towers, har kostet mellem 260 mio. kr. og 2 mia. kr., oplyser Boligfonden Kuben, der står bag Bygherreprisen, i en pressemedelelse.

"Med de tre nominerede er vi oppe i den absolutte topklasse, så det bliver meget svært at finde den endelige vinder," siger Palle Adamsen, adm. direktør i Lejerbo og formand for bedømmelseskommiteen.

Axel Towers i København, som er 407.000 kvm inklusive parkeringsanlæg, er opført af ATP Ejendomme, Industriens Pension og PFA Ejendomme. Byggeriet til 1,3 mia. kr. stod klar i februar 2017. Lundgaard & Tranbjerg Arkitektfirma har tegnet tårnene, og Züblin var totalentreprenør.

Bloxhub, der er opført af Realdania By & Byg, ligger også i København. Byggeriet er 28.000 kvm og har kostet omkring 2 mia. kr. Bloxhub, der var færdigbygget i slutningen af 2017, er tegnet af Office for Metropolitan Architecture, og Züblin var hovedentreprenør.

Frederiksbjerg Skole i Aarhus har en anlægssum på 260 mio. kr. Bygherren bag projektet på 15.000 kvm, som stod klar i august 2016, er Aarhus Kommune. Skolen er tegnet af Henning Larsen Architects, og Hoffmann var totalentreprenør.

"Jeg synes, at vi har tre stærke kandidater med meget forskelligt udgangspunkt," siger Henrik Mielke, adm. direktør i Enemærke og Petersen, bestyrelsesmedlem i Boligfonden Kuben og medlem af bedømmelseskommiteen. Han tilføjer, at selvom projekterne er forskellige, så gemmer der sig ligheder i bygherreindsatsen som stærke strategier, højt ambitionsniveau og evne til innovation.

Bygherreprisen 2018 bliver uddelt til én af de tre nominerede den 9. november, fremgår det.

Firma bag Bloxhub-byggeri udvider i Danmark

ATP Ejendomme opruster til at håndtere rekordstor portefølje 

Sygehus vinder Bygherreprisen 2016 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også