Udskældt spøgelsesbygning på Amager får ungt liv med ny ejer
En forladt og forfalden spøgelsesejendom har i årevis været et mysterium og en torn i øjet på dens naboer på Amager i København.
Den ligger ellers i et nydeligt kvarter ikke langt fra Amager Centret midt i byen.
Igennem årene er den blevet sølet til i graffiti på dens ydre, og udefrakommende har brudt ind og begået hærværk på dens indre.
Den blev bygget i 1937 og var engang noget så fint som arkiv for den nu krakkede Amagerbank, men i årtier har den fået lov at stå tom og ubrugt til naboernes store frustration.
Beboere i området har af flere omgange forsøgt at råbe politikerne i Københavns Kommune op. De har blandt andet krævet øjebæen revet ned. I 2003 kom det ønske da også tættere på at blive til virkelighed, da en legeplads blev begravet i murbrokker, fordi et stykke af gavlen på den gamle bygning faldt sammen og raslede 10 meter ned. Ingen kom dog til skade, fordi det skete på en søndag.
Alligevel fik bankhuset lov at bestå, og i 2007 var det så de autonome, der bragte den opmærksomhed igen. De forsøgte at besætte den efter Københavns Kommune lukkede Ungdomshuset på Jagtvej 69 på Nørrebro - men uden held.
Den vandaliserede bygningen har igennem årene tiltrukket sig så meget opmærksomhed, at TV2 Lorry i 2017 på opfordring fra seerne valgte at undersøge, hvorfor den grimme, grå klods har stået tom i årtier til fare for naboerne, og hvad planerne for den var.
Det spørgsmål kan EjendomsWatch nu kaste lys på.
Ejendommen er nemlig blevet solgt til den københavnske ejendomsudvikler Gefion Group, og de vil lave øjebæen om til studieboliger.
"Den er jo super grim – det er en rigtig øjebæ. Men den ligger enormt centralt i forhold til universitetet og byen i det hele taget, så vi glæder os til at komme i gang med at give den et løft," siger Thomas Færch, som er adm. direktør i Gefion Group, til EjendomsWatch.
Udvikleren vil lave de ca. 2700 kvm om til godt 80 studieboliger. Herudover skal den også have et alvorligt ansigtsløft i form af en ny facadebeklædning og flere vinduer, så den åbnes op for sollys.
Private investorer gav op
Gefion er dog ikke den første køber til at prøve kræfter med ejendommen.
I november 2017 solgte boligforeningen Lejerbo København den til en gruppe af private investorer bestående af medicomillionæren Lars Foghsgaard og hans to sønner Ivar Malthe Foghsgaard og Johans Caspar Foghsgaard samt grevinden Anne-Sofie Elisabeth Bingham. Ifølge tinglysningen betalte de en købssum på 19,8 mio. kr. for den.
Men allerede i begyndelsen af 2018 videresolgte de Oliebladsgade til Gefion for et ukendt beløb.
"Vi kommer til at overtage ejendommen 1. september, for vi har en endelig og ubetinget købsaftale på den," siger Thomas Færch, der ikke overraskende kalder det for "en ejendom med en spændende historik."
Der er endnu ikke fastlagt en projektsum for byggeriet. Det er for tidligt i forløbet, siger Thomas Færch:
"Vi har endnu ikke fået byggetilladelsen, så vi skal første i gang med den proces. Det tager nok seks måneder, og først derefter ved vi præcist, hvornår vi kan gå i gang."
Når byggetilladelsen er på plads, vil der være en periode på ca. 1,5 år med byggeri. Alt i alt vil studieboliger tidligst være færdige om 24 måneder, lyder hans vurdering.
Uden byggetilladelsen på plads er det også svært at forudse, om projektet i sidste ende skal sælges til en institutionel investor eller en gruppe af private investorer, eller om boligerne måske skal frasælges som ejerlejligheder enkeltvis.
Sælger er en rigtig glad mand
Sælger er Lejerbo København, som købte ejendommen i enten i 2012 eller 2013 med et ønske om at bygge 45 plejeboliger til sindslidende københavnere, fortæller Jan Hyttel, som er bestyrelsesformand i Lejerbo København.
I marts 2014 indsendte Lejerbo København et projektforslag til Københavns Kommune, hvori den almene boligforening redegjorde for, hvad man ville gøre med ejendommen og økonomien bag projektet. Af et bilag til forslaget fremgår det, at den samlede sum på projektet var anslået til at ligge på 102 mio. kr. alt i alt.
De planer blev ikke til noget, fordi kommunen trak sig.
"Der har været rigtig meget brok omkring den. Vi ville have bygget boliger til udsatte unge i den, men det gik i vasken af mange forskellige grunde, blandt andet fordi kommunen trak sig – så vi kunne ikke længere få det til at hænge sammen økonomisk. Jeg var en glad mand den dag, vi skrev under på skødet," siger Jan Hyttel til EjendomsWatch.
"Vi var bare ivrige efter at komme af med den og få nogle penge ind for den. Hvad de så ville bruge den til, var vi ret ligeglade med," tilføjer han.
En del af Lejerbo-skilsmissen
At Lejerbo København er ekstra glad for at komme af med den problemramte bygning skyldes også, at den har været genstand for splid mellem københavner-afdelingen og dens hovedorganisation Lejerbo.
Jan Hyttel ønsker ikke at komme nærmere ind på konflikten, men bekræfter at det er korrekt, at Oliebladsgade sammen med to andre ejendomme var det, man blev uenige om med Lejerbo, og som i sidste ende sammen med andre omstændigheder ledte til, at Lejerbo København trådte ud af Lejerbo-fællesskabet.
"Vi fik et råd om, at vi ville tabe rigtig mange penge på særligt de to af ejendommene - et stort tocifret millionbeløb, lød det. I Lejerbo var vi uenige om, hvordan det skulle gå med ejendommene, og derfor bad vi dem holde fingrene væk," siger Jan Hyttel og uddyber:
"Vi mente ikke, vi fik en god rådgivning på sagerne. Det var det, der gjorde, at vi ikke syntes, vi ville have Lejerbo Danmark som rådgiver i byggesager længere, og det kunne vi kun gøre ved at opsige administrationsaftalen med dem – så det gjorde vi."
Formanden tilføjer, at Oliebladsgade sammen med en af de andre tre ejendomme blev solgt uden tab.
Gefion regner med at indsende ansøgningen om byggetilladelse i slutningen af august eller begyndelsen af september og være klar til at bygge i første kvartal af 2019.
Brutalistisk godsterminal bliver til hip kontorejendom i New Yorker-stil
