Grønt lys til 212 nye boliger i Roskilde

Byrådet har solgt byggeretter på over 30.000 kvm, der skal blive til ejerboliger, udlejningsboliger og andelsboliger, som tre forskellige aktører står bag.
Foto: PR-visualisering
Foto: PR-visualisering

Som led i Roskilde Kommunes planer om opføre 400 nye boliger i ved byens Musicon-område har byrådet nu sagt ja til at sælge byggeretter, der vil bane vej for 212 nye boliger, oplyser kommunen.

"Købsaftalen løfter sløret for, at KSE Ejendomme opfører ca. 55 ejerboliger. Svanen Gruppen bygger ca. 115 lejligheder til udlejning, og Eco Village etablerer et bofællesskab med ca. 42 ejer- og andelsboliger," hedder det i en pressemeddelelse.

Det er i alt seks byggegrunde, der nu er blevet solgt på Musicons Hal 1-område, som er døbt Indfaldet. Indfaldet ligger centralt på Musicon, tæt ved musikmuseet Ragnarock og den rekreative Rabalder Parken, fremgår det.

"De mange nye boliger betyder, at der nu kommer endnu mere liv i den kreative bydel. Musicon er i en rivende udvikling. Et sted, hvor mangfoldigheden lever i form af de mennesker, der besøger, bor og arbejder i bydelen. Visionen om en kreativ bydel, hvor vi tør satse på at skabe nye fællesskaber og fælles oplevelser i en ny ramme, er ved at blive en realitet," siger borgmester Joy Mogensen (S) i meddelelsen.

Når Musicon er færdigudviklet om 5-10 år, er planen en kreativ bydel med liv det meste af døgnet, cirka 1000 boliger og omkring 1000 arbejdspladser.

Ny bydel i Roskilde vokser yderligere

Udviklingsprojekt i Roskilde går efter en værdi på 4-5 mia. kr.

Ex-radiovært skal lære 90 arkitekter og ingeniører at kommunikere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også