
På et 7500 kvm areal i Bypark Øst midt i Kolding vil seks punkthuse rejse sig og give plads til 61 lejligheder, som arkitektfirmaet Cebra skal tegne, oplyser Kolding Kommune.
"Det er helt essentielt for udviklingen i Kolding, at vi har et attraktivt boligudbud, og her bliver det nye projekt i byparken en vigtig brik. Boligerne er i arkitektonisk høj kvalitet og samtidig ligger de meget attraktivt i grønne omgivelser, men stadig som en del af bymidten," siger borgmester Jørn Pedersen (V) i meddelelsen.
Det er entreprenørfirmaet Raundahl & Moesby i Aarhus, der skal opføre byggeriet, der bliver i tre-fem etager og med både leje- og ejerboliger.
Politikere tvivler på 27.000 kvm outlet-projekt i Kolding
Kolding henter 77 mio. kr. på grundsalg
Kolding-højhus lader vente på sig
Han bygger højt, lavt og mod fjorden: "Kolding er verdens navle"