Aberdeen gafler salgsdirektør hos Freja Ejendomme

Aberdeen Asset Management, der har omkring 45 mia. kr. under forvaltning i Danmark, har pr. 1. juli ansat Jes Rovsing som head of transactions, hvor han får ansvaret for køb og salg, når Aberdeens investorer ønsker at omlægge deres porteføljer.
"Jes kommer med en bred erfaring inden for ejendomstransaktioner og er vellidt i branchen. Derudover har han et solidt netværk, som vi ser frem til at få glæde af i det fremadrettede arbejde," siger Henrik Kruse, landechef hos Aberdeen Asset Management i en pressemeddelelse.
Jes Rovsing har over 15 års erfaring med ejendomsbranchen, senest som salgsdirektør hos statens ejendomsselskab Freja, hvor adm. direktør Karen Mosbech siger følgende om sin snart forhenværende medarbejder:
"Vi har været meget glade for at have Jes i de seks år, han har været hos Freja. Han har været med til at opbygge vores salgsafdeling fra bunden og skabt gode resultater. Vi ønsker ham al held og lykke fremover. Jeg er sikker på, at Aberdeen vil få meget glæde af ham."
Aberdeen-chef: Vi er landet på benene efter en turbulent periode
Kapitalforvalter bygger højhus i 23 etager i Silkeborg
Relaterede artikler:
Kapitalforvalter henter nordisk chef hos Aberdeen
For abonnenter