EjendomsWatch

Aberdeen søger uden for København

Aberdeen Asset Management retter i højere grad blikket mod andre byer end det stærkt konkurrenceprægede københavnske marked, når kapitalforvalteren skal finde de attraktive investeringer i Danmark.

Foto: PR/Nybolig Erhverv

Høje priser og stor konkurrence om ejendomme i København får nu kapitalforvalteren Aberdeen Asset Management til i højere grad at søge væk fra hovedstaden for at finde de rette investeringer. Også selvom man godt ved, at potentialet er mindre, skriver Berlingske Business i sit annoncetillæg Ejendomme.

For selvom man kort før jul solgte en attraktiv ejendom på Købmagergade 3 i København med en god gevinst, så gør den store konkurrence og de høje priser det sværere at finde de rigtige investeringer i hovedstaden.

"Vi kan godt se muligheder andre steder, hvor konkurrencen (om ejendommene, red.) måske er lidt mindre. En ting er sikkert: I dag skal du virkelig knokle for det, hvis du skal have succes. Du kan ikke bare købe en ejendom på timingen, mislykkes med dine planer og så få et godt afkast alligevel. Derfor kigger vi også på andre danske byer, der har gode nøgletal. Der skal for eksempel være stigende indbyggertal," siger Martin Helweg-Ovesen, fund manager i Aberdeen Asset Management.

Han vil ikke sætte navne på de byer, man kigger på, og siger i øvrigt, at man på trods af en svært københavnsk marked fortsat ser ejendomme med stort potentiale i byen - gevinsten er bare mindre end tidligere.

Tøjmilliardær køber strøgejendom i København til rekordlavt afkast 

Aberdeen betalte kassen i Carlsberg Byen

Aberdeen har mod på mere i Carlsberg Byen

Aberdeen køber 7250 kvm i Carlsberg Byen 

Mere fra EjendomsWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra FinansWatch

Seneste nyt fra Watch Medier