
Kenneth Horst Hansen er ny konstitueret planchef i Københavns Kommune frem til 1. juni, skriver Estate Media.
Han er dermed den midlertidige afløser for Ingvar Sejr Hansen, der i februar sagde op for i stedet at starte i stillingen som vicedirektør for by- og miljøområdet i Frederiksberg Kommune den 1. april.
Kenneth Horst Hansen er i dag teamleder i Center for byudvikling i Københavns Kommune, der blandt andet er ansvarlig for kommuneplan, kommuneplantillæg og boligpolitik.
Københavns Kommune forventer at have en permanent afløser for Ingvar Sejr Hansen klar til at starte den 1. juni, skriver mediet.
Mere fra EjendomsWatch
Innovationslyst overrasker topchef fra USA: ”I sidste ende handler det om profitmotivet"
PROPTECH SYMPOSIUM: Verden kan lære meget fra Danmark og resten af Europa, hvad angår virksomheders vilje til at integrere innovation i forretningsmodellen. Omvendt ”er der intet andet land i verden, der bevæger sig fremad som USA,” når der er udsigt til profit, siger Michael Beckerman, adm. direktør i amerikanske Cretech.