Velpolstret ejendomsinvestor skifter ud på toppost

Topchef hos en af Jeudans storaktionærer træder tilbage. Afløseren har baggrund i den finansielle sektor.
Tommy Pedersen forlader posten som adm. direktør i Augustinus Fonden. | Foto: Bo Svane/Polfoto
Tommy Pedersen forlader posten som adm. direktør i Augustinus Fonden. | Foto: Bo Svane/Polfoto

Augustinus Fonden, der ejer 40,5 pct. af det børsnoterede ejendomsselskab Jeudan, skifter ud i toppen, fremgår det af en pressemeddelelse. Tommy Pedersen går på pension, og fremadrettet udgør Frank Rechendorff Møller ene mand direktionen i Augustinus Fonden.

Tommy Pedersen træder samtidig tilbage som adm. direktør for datterselskabet Chr. Augustinus Fabrikker, hvorigennem investeringerne i Jeudan er foretaget. Her er Claus Gregersen hentet ind som ny adm. direktør. Han kommer fra en stilling som direktør for Carnegie Investment Bank og er formand for Den Danske Børsmæglerforening.

"Claus Gregersen har gennem sine mange år som leder i den finansielle sektor en omfattende ledelses- og investeringserfaring, og vi ser frem til den fortsatte udvikling af Chr. Augustinus Fabrikkers investeringsaktiviteter under hans ledelse," siger Jørgen Tandrup, bestyrelsesformand for Chr. Augustinus Fabrikker og bestyrelsesmedlem i Augustinus Fonden, i meddelelsen.

Augustinus Fonden kom ud af 2015 med et resultat før skat på 2,25 mia. kr. mod 1,58 mia. kr. i 2014. Det samlede afkast for fondens investeringer endte på 24 pct. i 2015.

Den anden storaktionær i Jeudan, Oticon Fonden, ejer 42 pct. af aktierne.

Solidt investeringsafkast hos stenrig ejendomsinvestor

Jeudan køber ejendomme af Tryg for 655 mio. kr.

Jeudan-topchef tror på kæmpe rentegevinst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også