Listen vokser med navne til årets vigtigste ejendomspriser
.jpg)
Skal det være Jeudan? Skal det være Olav de Linde? Skal det være Velliv Ejendomme?
Det er nogle af de virksomheder, der foreløbig er bragt i forslag til at vinde en af de tre prestigefyldte branchepriser, som uddeles på topmødet Ejendom2023 tirsdag 31. oktober, hvor EjendomsWatch igen i år er mediepartner.
Sidste frist for at indstille forslag er torsdag 21. september, hvorefter fagjuryen samles og udvælger tre nominerede i hver kategori – uden at juryen dog kan se, hvem der har indstillet. Herefter stemmer læserne af EjendomsWatch og Ejendomsdanmarks nyhedsbreve på deres vinderfavorit.
De indkomne forslag er afgivet via den særlige hjemmeside, og de fordeler sig i alle tre kategorier: Årets Ejendomsvirksomhed, Årets Bæredygtighedspris og Årets Mest Nyskabende Ejendomsvirksomhed.
EjendomsWatch står vagt om sin uafhængighed ved ikke at sidde med i fagjuryen, der udgøres af:
- Michael Nielsen, Danica Ejendomme
- Mia Manghezi, Pensiondanmark Ejendomme
- Katja Paludan, Husen Advokater
- Michael Byrgesen Hansen, Heimstaden
- Tor Sinding, Sinding & co.