Nordicals henter profil i Heimstaden-selskab

Tidligere Home Erhverv-mægler forlader Heimstaden-ejet selskab til fordel for Nordicals.
Bjørn Kirkegaard bliver ikke det eneste nye ansigt i Heimstaden over de kommende måneder. Mægleren vil vokse med 15 pct. i løbet af 2021. | Foto: PR
Bjørn Kirkegaard bliver ikke det eneste nye ansigt i Heimstaden over de kommende måneder. Mægleren vil vokse med 15 pct. i løbet af 2021. | Foto: PR

Det tidligere HD Ejendomme, der nu er ejet af Heimstaden, må vinke farvel til erhvervs- og porteføljechef Bjørn Kirkegaard.

Ejendomsmægleruddannede Bjørn Kirkegaard vender nemlig tilbage til mæglerbranchen, da han i fremtiden skal være erhvervsmægler hos Nordicals.

Hos HD Ejendomme har han haft base i Odense, og han bliver på Fyn, da det er Nordicals i Odense, der bliver hans nye arbejdsgiver, oplyser Nordicals i en pressemeddelelse.

"Bjørns rutine og kompetencer matcher perfekt med vores ambitioner. Han kommer med et stærkt netværk, stor erfaring med både udlejning og salg af erhvervsejendomme samt stor viden omkring udvikling af erhvervs- og boligprojekter," lyder det fra indehaver Morten Nielsen i meddelelsen.

Flere ansættelser på vej

Bjørn Kirkegaard har været hos HD Ejendomme siden 2013. Inden tiden i ejendomsselskabet var han mægler hos både Home Erhverv i Odense og EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Desuden har han også været erhvervsrådgiver i Realkredit Danmark i 10 år, før han blev mægler, fremgår det af hans Linkedin-profil.

Bjørn Kirkegaard starter hos Nordicals 1. juli, og han bliver ikke det eneste nye ansigt hos erhvervsmægleren de kommende måneder.

Nordicals er mere end 180 medarbejdere på landsplan, og der er en erklæret ambition om, at det antal skal vokse med 15 pct. i løbet af 2021.

Erhvervsmægler: Ekstreme vejrforhold vil udfordre ejendomsinvestorer 

Partner forlader Nordicals: Indleder generationsskifte

Tomme kontorer i hovedstaden runder en halv million kvadratmeter

Nordicals-kæden holder skindet på næsen på toplinjen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også