Erfaren ejendomsmand bliver partner hos københavnsk erhvervsmægler

Lars Westall slår sig sammen med mæglerkollegaen Klaus Hougaard Christensen og bliver medejer af det nu tidligere CPH Erhverv. Ejendomsmarkedet er de senere år "blevet markant mere professionelt," lyder det.
Lars Westall (th.) træder ind som partner i erhvervsmæglervirksomhed, som Klaus Hougaard Christensen etablerede for fire år siden. | Foto: PR / CPH Erhverv
Lars Westall (th.) træder ind som partner i erhvervsmæglervirksomhed, som Klaus Hougaard Christensen etablerede for fire år siden. | Foto: PR / CPH Erhverv

Erhvervsmægleren CPH Erhverv skifter navn til CPH Erhverv Hougaard & Westall, efter at Lars Westall er trådt ind som partner i selskabet, som Klaus Hougaard Christensen stiftede tilbage i 2017 under navnet Ringcity Erhverv. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Lars Westall kommer med erfaring fra bl.a. Jeudan, PFA Ejendomme, Ejendomdanmark, og siden 2013 har han arbejdet i mæglerbranchen som partner i først Lintrup & Norgart og siden CC Property, der i dag er en del af Newsec Advisory.

"Ejendomsmarkedet er de senere år blevet markant mere professionelt med øget interesse for at investere i fast ejendom og med et stigende antal investorer fra udlandet. Det stiller høje krav til erhvervsmægleren, der skal rådgive og udleje lokaler med fokus på, at ejendommen bliver fremtidssikret og værdioptimeret," siger Lars Westall i meddelelsen.

CPH Erhverv Hougaard & Westall vil i lighed med det nu tidligere CPH Erhverv fokusere på udlejning af kontor og butikslokaler i Storkøbenhavn samt formidling af og rådgivning om investeringsejendomme.

"Jeg ser frem til samarbejdet og partnerskabet med Lars Westall. Vi har samme værdisæt og professionelle tilgang til sagerne, og vi ønsker at drive en mæglervirksomhed i øjenhøjde og med fokus på at skabe værdi for vores kunder," lyder det fra Klaus Hougaard Christensen med fortid hos M. Goldschmidt Ejendomme og Skanska.

Newsec overtager CC Property med ni ansatte 

Erhvervsmægler finder ny partner hos Lintrup & Norgart

M. Goldschmidt-chef bliver selvstændig mægler 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også